Aarhus Pride søger en Sponsoransvarlig

Opgaverne består primært i

  1.   Indgåelse af nye sponsorater og aftaler med samarbejdspartnere.
  2.   Fastholdelse af sponsorer og opdatering af aftaler med disse.

Hvis der er en derude, der har lyst, må man meget gerne kunne begynde at være med i år, så man kan overtage tjansen helt næste år. Det vil være allerbedst, hvis du har noget erfaring inden for området, men gå-på-mod er den vigtigste faktor.

Det er en fordel, hvis du

  • taler og skriver dansk.
  • er kommunikativ, ansvarlig og organiseret.
  • kan indgå i et samarbejde på et semi-formelt niveau.
  • er god til at tage beslutningen selv og tror på, at du gør det rigtige.
  • har kendskab til LGBTQIA+ miljøet.
  • har erfaring med at kontakte og fastholde sponsorer.
  • eller har gå-på-mod og lærervillighed.
  • har gode idéer til sponsormuligheder.

Det er ikke vigtigt, hvor I landet du kommer fra, hvis du har mulighed for at deltage i møder i Aarhus C.
I vintermånederne mødes vi hver 3-4 uge om mandagen. Intensiteten øges, jo tættere vi kommer på afviklingsdagen.

Deltagelse i møderne afhænger af dagsorden, nødvendigheden for samarbejdet og sammenhængen ift. Aarhus Prides afvikling.

Vi kan tilbyde en erfaren gruppe mennesker, der har arbejdet sammen i nogle år, som brænder for at fejre de foreninger, organisationer og personer, der hver dag gør en forskel i LGBTQIA+ miljøet i Aarhus og i Danmark. Vi kan godt lide at diskutere tingene, men har hvert vores ansvarsområde, ligesom sponsorater vil blive dit ansvarsområde, i begyndelsen evt. sammen med andre fra arbejdsgruppen.

På vores hjemmeside er lidt ekstra info om konkrete opgaver: https://aarhuspride.dk/frivillig/aarhus-pride-soeger/ Her kan du også læse mere om Aarhus Pride, arbejdsgruppen og hvad vi står for.

Vi glæder os til at høre fra dig!

- Aarhus Pride

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Events og indsamling, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Politisk arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Aarhus Pride
  • Opdateret den: 20.10.20
  • Udløb: 13.01.21