Den aktuelle opgave som frivillig følgeven
Aktuelt søges en frivillig følgeven til en pige på 11 år, der bor i Korinth og gerne vil gå til fodbold i Faaborg. Der er ca. 8 km mellem Korinth og Faaborg, og der vil kunne ydes km. Godtgørelse med lav takst.

Træningstider er tirsdag og torsdag kl. 16.30 – 18.00

Frivillig følgeven i Red Barnet Faaborg-Midtfyn
Red Barnet Faaborg-Midtfyn sikrer børn i udsatte positioner et godt og aktivt fritidsliv i samarbejde med Faaborg-Midtfyn kommune.   

Det er børn i alderen 5-12 år, hvis forældre af sociale, kulturelle eller helbredsmæssige grunde ikke er i stand til at sikre deres barns deltagelse i fritidslivet.  

Erfaringen viser, at et godt fritidsliv kan være en platform, hvor børn med svære opvækstvilkår kan lægge deres baggrund fra sig for en tid, lære sig selv at kende, finde sin identitet, udtrykke sine følelser eller præstere noget og dermed få anerkendelse fra andre børn og voksne. 

Som frivillig følgeven skal du støtte barnet i at komme til og fra fritidsaktiviteten og hjælpe barnet med at få en god start, så det føler sig trygt og inkluderet.
Du skal have blik for, hvordan barnet  kan blive selvhjulpet i fritidsaktiviteten, så du med tiden kan overflødiggøre dig selv.

Der vil være økonomi til at hjælpe barnet med et fritidspas - gratis adgang til fritidsaktivitet. Du forpligter dig til én gang om ugen i én sæson (5 måneder). Nogle gange tager det kortere tid før et barn og en familie kan klare sig selv. Er det nødvendigt at anvende bil for at få barnet til fritidsaktiviteten, så ydes der kørselsgodtgørelse. 

 

Du skal være:

  • Rummelig og positiv
  • Lyttende og opmuntrende
  • Engageret og ansvarlig

Som følgeven i Red Barnet Faaborg-Midtfyn vil du gøre en forskel i et barns liv og blive en del af en førende organisation i kampen for børns rettigheder. Du får mulighed for at tage relevante kurser samt muligheden for at få guldkorn på dit CV.  

Interesseret?

Lyder ovenstående som noget for dig, så skynd dig at sende en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”.

Vi ser frem til at høre fra dig

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt
  • Tidsbegrænset 18.10.20 - 17.11.20
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 22.10.20
  • Udløb: 16.01.21
Andre jobs fra organisationen: