Lektiecafeen på Blågårdens bibliotek på Nørrebro er for folkeskoleelever, og har åbent onsdage fra kl. 16:00-18:00. Lektiecafeen er meget velfungerende og har allerede et engageret team af unge frivillige, som du kommer til at lede.  

Hvad skal du?

Som aktivitetsleder er du også lektiehjælper sammen med de andre frivillige, men derudover har du ansvaret for at lægge vagtplaner, samt stå for kommunikationen mellem Ungdommens Røde Kors, samarbejdspartneren tilknyttet lektiecafeen og de frivillige. 

Du vil få en udførlig overlevering af den afgående aktivitetsansvarlige samt repræsentanter fra Ungdommens Røde Kors, hvori dine arbejdsopgaver og ansvarsområder vil blive gennemgået. Du vil også få mulighed for sparring med andre aktivitetsansvarlige i nærområdet, bl.a. gennem kurser og frivilligarrangementer.

Det er ikke nødvendigt selv at være på lektiecafeen hver gang, men minimum en gang hver anden uge. Man skal regne med at bruge 8-10 timer om måneden på stillingen.

Hvad får du?

Som ansvarlig for lektiecaféen får du en unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for andre i dit lokalområde. Samtidig vil du knytte bånd til andre frivillige og få en masse sjove og spændende oplevelser, som du selv kan være med til at definere og planlægge. Desuden tilbydes du løbende en masse sociale arrangementer, oplæg og kurser, som du vil få mulighed for at blive en del af, ligesom det vil pynte dit CV.

Hvis det lyder som noget for dig, så skynd dig at sende en kort ansøgning via formularen "kontakt organisation".

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danm...
Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark, der laver socialt arbejde for og med udsatte børn og unge. URK har over 300 aktiviteter drevet af unge frivillige fordelt på 100 postnumre i Danmark. Aktiviteterne spænder fra ferielejre, klubber, lektiecaféer og rådgivning til aktiviteter på døgninstitutioner, hospitaler, krisecentre og i fængsler. I alt engagerer vi flere end 20.000 børn og unge, heraf cirka 5.000 frivillige. For at være frivillig skal du være medlem af Ungdommens Røde Kors og have en ren børneattest. Det hører du mere om senere i forløbet.

Læs mere

  • Opdateret den: 18.10.20
  • Udløb: 15.11.20
Andre jobs fra organisationen: