Hvad er Hovedtropperne?

Hovedtropperne er en aktivitet for unge senhjerneskadede mellem 18 og 36 år. Altså, personer som ikke er født med en hjerneskade, men som har pådraget sig den senere i livet. Ofte er hjerneskaden kommet af en ulykke, blodprop eller anden sygdom. Pga. hjerneskaden har de unge ofte mistet deres sociale netværk - bl.a. fordi deres omgivelser har svært ved at forstå de forandringer, som hjerneskaden har forårsaget. Derudover har de hjerneskadede unge også svært ved at leve op til de gængse, sociale normer, og derfor har de brug for at møde andre unge i samme situation og på den måde opbygge et socialt fællesskab

Hos Hovedtropperne er der 4-5 frivillige, som 2 gange om måneden mødes med de hjerneskadede unge omkring fællesspisning og forskellige aktiviteter som f.eks. kreative aftener, bingo, foredrag, quiz etc. De frivillige og de unge deltager på lige fod i disse arrangementer, og derudover står de frivillige for det rent praktiske såsom planlægning af aktiviteterne. Desuden afholdes der personalemøder og planlægningsmøder for de frivillige ca. fire gange årligt, hvor aktiviteterne planlægges og vagterne fordeles. 

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at arbejde frivillig.  
  • Er udadvendt, engageret og åbensindet. 
  • Er minimum 20 år, og moden nok til at tackle arbejdet som frivillig med hjerneskadede unge.

 

Det får du som frivillig:

  • Muligheden for at gøre en forskel for en gruppe unge i dit lokalområde. 
  • Nye relationer, og muligheden for at knytte bånd til andre frivillige. 
  • Mange sjove og spændende oplevelser, som du selv kan være med til at definere og planlægge. 
  • Mulighed for faglig udvikling og sociale arrangementer, der tilbydes af URK.
  • Erfaringer og ekstra ting at putte på CV’et. 

 

Er din interesse fanget, så tryk ind på "Kontakt Organisation" og send en beskrivelse af dig selv, din erfaring og din motivation for at søge netop denne stilling - du bedes skrive det hele i tekstfeltet under dine kontaktinformationer, da du IKKE vil blive informeret om en mailadresse til eftersendelse af yderlige dokumenter.

 

OBS: Det er frivilligt arbejde og derfor ulønnet.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Mentor og voksenven, Øvrige
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danm...
Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark, der laver socialt arbejde for og med udsatte børn og unge. URK har over 300 aktiviteter drevet af unge frivillige fordelt på 100 postnumre i Danmark. Aktiviteterne spænder fra ferielejre, klubber, lektiecaféer og rådgivning til aktiviteter på døgninstitutioner, hospitaler, krisecentre og i fængsler. I alt engagerer vi flere end 20.000 børn og unge, heraf cirka 5.000 frivillige. For at være frivillig skal du være medlem af Ungdommens Røde Kors og have en ren børneattest. Det hører du mere om senere i forløbet.

Læs mere

  • Opdateret den: 22.10.20
  • Udløb: 19.01.21
Andre jobs fra organisationen: