Lær for Livet er et læringsprogram for anbragte og udsatte børn og unge, som gennem en kombination af intensive Learning Camps og en mentorordning, vil styrke børnenes faglighed og selvtillid, og hjælpe dem videre mod at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Mentorordningen er afhængig af stabile, ressourcestærke voksne, som hjælper børnene med lektier et par timer om ugen. Derfor har vi brug for gode interviewfrivillige, der kan være med til at finde de bedste mentorer til programmet.

Opgaven består i at besøge og afholde samtaler med ansøgerne, før de bliver matchet med et barn i vores program. Bemærk at vi søger frivillige interviewere i hele landet og ikke blot de angivede byer i dette opslag.

Hvis du kan genkende dig selv i det følgende, har vi frivilligjobbet til dig:

  • Du vil betegne dig selv som menneskekender.

  • Du kan lide at møde nye mennesker.

  • Du er god til at lytte og spørge ind.

  • Du er en god formidler både på skrift og i tale.

  • Du kan se ud over egne holdninger og vurdere på et neutralt grundlag.

  • Du har erfaring med at lave interview med forskellige typer af mennesker.

  • Du er struktureret og har sans for detaljer.

  • Du har både arbejds- og livserfaring.

  • Du har bil.

Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • At blive del af en organisation, der gør et arbejde for nogle af landets mest udsatte børn og unge.

  • Uddannelse i interviewarbejdet, så du bliver godt rustet til opgaven.

  • Sparring og erfaringsudveksling med erfarne interviewere.

  • 4-10 samtaler om året i dit geografiske område.

  • Dækning af transport i forbindelse med interviewene.

Du kan læse meget mere om Lær for Livet på vores hjemmeside: www.laerforlivet.dk




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Lær for Livet
Lær for Livet tilbyder børn og unge i udsatte positioner et seks-årigt forl&oslas...
Lær for Livet tilbyder børn og unge i udsatte positioner et seks-årigt forløb med fokus på læring og livsduelighed. Lær for Livet skal bidrage til, at anbragte og udsatte børn og unge styrker deres faglighed og personlige kompetencer, får øget lyst til læring og opnår bedre trivsel. Vi har tre indsatsområder: Learning Camps, en frivillig mentorordning og en brobygningsindsats. På langt sigt skal Lær for Livet bidrage til, at børnene får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe et godt liv for sig selv. Programmet blev etableret i 2013 og optager hvert år op mod 130 nye børn. 
Læs mere

  • Opdateret den: 21.09.22
  • Udløb: 27.12.22
Andre jobs fra organisationen: