Odense Universitetshospital søger frivillige til IT-assistenten på OUH i Odense. 

Har du lyst til at hjælpe andre og mærke at din hjælp gør en forskel, så meld dig som frivillig til IT-assistenten allerede i dag.

Den frivillige indsats består af opsætning og brug af app’en Mit Sygehus, tilmelding til NemSMS, wearables etc.

Vi forventer ikke, at du besidder stor IT-viden, da vi nok skal sørge for en grundig introduktion, så du føler dig ”klædt på” til at hjælpe. 

IT-assistenten har åbent mandag-fredag kl. 9-12, og ligger centralt ved siden af Informationen i forhallen på OUH. Det er en åben rådgivning, hvor patienter og pårørende kan henvende sig uden tidsbestilling og få hjælp når det digitale driller.  Eksempler på opgaver:

- Download af apps relevante ift. sundhed

- Vejledning i brugen af apps, som Mit Sygehus, Medicinkortet, Min Læge mv.

- Vejledning til brug af sundhed.dk og mm.

 

Vejledningen foregår i rolige omgivelser, og du vil som frivillig have vagt med minimum én anden frivillig. 

Har du lyst til at være frivillig 3 timer en til to gange om ugen, og er du god til at omgås mange forskellige mennesker, så meld dig som frivillig IT-assistent.

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Kommunikation og IT, Rådgivning og selvhjælp, Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Odense Universitetshospital

Info om organisationen:

Odense Universitetshospital
  • Opdateret den: 19.04.21
  • Udløb: 07.11.21