Hvorfor har vi brug for netop dig? 

Red Barnet har indgået et samarbejde med Danmarks største second hand-markedsplads til børnefamilier, Reshopper for at kunne sælge endnu flere af vores skønne varer. 

Vi har derfor brug for dig som vil elske at være med til at drive et online salg, og dig som gerne selv vil have muligheden for at bestemme hvornår på døgnet du bidrager med din frivillige arbejdskraft. 

Du bliver en del af en eksisterende frivillig Reshopper gruppe som i butikken på Amager står for at drive den fysiske butiks online salg.  

Hvad går opgaven ud på?  

  • at udvælge varer til online salg i samråd og koordinering med butikkens øvrige frivillige og Reshopper gruppen 
  • ugentligt at tage billeder og uploade disse på Reshoppers app 
  • at deltage i klargøringen og udvælgelsen af varerne som skal sælges online 
  • mulighed for at deltage aktivt i videreudviklingen af det online salg 

Så hvis du har ca.2- 4 timer om ugen, som du selv kan bestemme hvornår er, så tilbyder vi et herligt fællesskab og muligheden for at gøre en forskel for udsatte børn. 

Lyder det som noget for dig?  

Hvad er ’BARNETS BUTIK? Hvad kan vi tilbyde dig? 

Red Barnets første butik åbnede i efteråret 2002, og i dag har vi 16 butikker fordelt over hele landet. Alle vores butikker sælger brugt kvalitetstøj, legetøj og udstyr til børn i alderen 0-12 år. 

Vores butik på Amager er beliggende på Holmbladsgade 99, 2300 København S. 

Typiske hverdags opgaver som vores frivillige udfører i butikken, er sortering og klargøring af salgsartikler, kundebetjening og prissætning. Derudover er der som frivillig i Red Barnet altid mulighed for at lære mere gennem Red Barnets kurser og workshops. 

Hvad og hvem går pengene til? 

Red Barnet er verdens største uafhængige organisation for børn, og vi er i alt 29 medlemsorganisationer over hele verden, som kæmper for at børns rettigheder bliver overholdt.  

 

Overskuddet fra vores butik går til at redde, beskytte og styrke de dårligst stillede børn lokalt, nationalt og internationalt.  

 

I København og i hele Danmark arbejder vi for at give børn et bedre liv. Vi forebygger mobning i danske skoler og institutioner, og vi bekæmper alle former for vold og seksuelle overgreb mod børn. Vi hjælper børn, der lever i fattigdom og vores frivillige arrangerer ferielejre og oplevelser for de dårligst stillede børn i Danmark.  

 

Internationalt hjælper Red Barnet børn før, under og efter, at katastrofer og konflikter ødelægger deres liv. Vi rykker ud med mad, vand og medicin og opretter børnevenlige områder i flygtningelejre. Vi lærer børn at forebygge og mindske en katastrofes omfang, og vi sikrer deres skolegang under og efter en katastrofe eller konflikt.  

 

Gennem vores frivillige indsats i genbrugsbutikken er vi med til at gøre det hele muligt, og vi brænder både for børnenes sag, og for at have det godt sammen.  

 

Har du lyst til at være med, eller høre mere, så kontakt os gennem ”kontakt organisation” længere oppe på siden, eller kig forbi butikken.  

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 21.07.21
  • Udløb: 30.09.21
Andre jobs fra organisationen: