Din opgave:

FrivilligCenter Greve søger en frivillig, der har lyst til at hjælpe en iransk mand på 27 år med at lave lektier. Manden går i 9. klasse og ønsker hjælp til lektier i dansk og grammatik. Han ønsker efter sin 9. klasse at påbegynde SOSU-hjælper uddannelsen, men mangler en person, som motiverer ham og støtter ham i hans uddannelse.
Derudover mangler han netværk i Danmark. Han har yderligere brug for hjælp til hverdagsadministration såsom at læse breve i E-boks. 

Hvad med tiden?

Du skal afsætte ca. 1-2 timer 2-4 gange om månden. Du aftaler sammen med manden, hvor og hvornår i skal mødes. Om I skal læse lektier, gå en tur eller drikke en kop kaffe er op til jer. I aftaler det hele indbyrdes fra gang til gang. 

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er imødekommende 
  • Du er positiv og venlig 
  • Du er tålmodig   

Hvad kan du forvente af os?

  • Du får indblik i en ny kultur
  • Du styrker dine relationelle og kommunikative sider 
  • Du får løbende støtte og vejledning fra os

Om os

Frivilligcenter Greve er en selvstændig forening, der arbejder på at styrke og udvikle den frivillige indsats i Greve. Vi hjælper borgere i gang med frivilligt arbejde og understøtter lokale foreninger med rådgivning, fundraising og meget andet. Derudover støtter vi mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund i at forbedre deres danskkundskaber, øge deres netværk og rykke tættere på arbejdsmarkedet.   

Kontakt os her og skriv gerne lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil være netværksperson

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Greveager 9, 2670 Greve
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Greve
  • Opdateret den: 04.12.20
  • Udløb: 03.03.21
Andre jobs fra organisationen: