Alle børn skal have en plads i fritidslivets fællesskab! Derfor arbejder Red Barnet og Københavns Kommune sammen om at sikre alle børn en plads på holdet. Det gør vi ved hjælp af frivillige FritidsGuider, som støtter børn og deres familier i at få en tryg start i fritidslivet og overvinde eventuelle barrierer.

Den primære målgruppe er børn i alderen 3-17 år, hvis forældre af sociale, kulturelle eller helbredsmæssige grunde har brug for en hjælpende hånd til at sikre deres børns deltagelse i fritidslivet


Erfaringen viser, at et godt fritidsliv kan være en platform, hvor børn med svære opvækstvilkår kan lægge deres baggrund fra sig for en tid, lære sig selv at kende, finde sin identitet og få anerkendelse fra andre børn og positive voksne.  

Vi søger frivillige teamledere, der vil være del af vores frivillige lederteam og bidrage til dette vigtige arbejde.


Som frivillig teamleder skal du:  

  • Koordinere indsatsen i København sammen med en med-teamleder 
  • Matche udsatte børn med frivillige FritidsGuider 
  • Støtte frivillige FritidsGuider i deres arbejde med at give udsatte børn og deres familier en tryg start i fritidslivet. Den frivillige FritidsGuides støtte indebærer vejledning og praktisk hjælp til indmeldelse, koordinering mv.
  • Klæde de frivillige FritidsGuider på til opgaven og være til rådighed for sparring
  • Afholde erfaringsudvekslingsmøder for de frivillige FritidsGuider
  • Deltage i møder med de øvrige teamledere
  • Lede mellem 5-10 frivillige FritidsGuider
  • Være i dialog med foreninger om aktuelle Børnenes opstart og fastholdelse i foreningsaktiviteten

Du vil blive klædt på til opgaven via uddannelse og løbende sparring og vil arbejde tæt sammen med én med-teamleder, de frivillige teamledere i øvrige teams samt projektledelsen i Red Barnet og Københavns Kommune.


Vi forestiller os, at du:

  • har en vis ledererfaring
  • er god til at have med mennesker at gøre
  • er god til at motivere og lære fra dig
  • har en lyst til at være med til at gøre en forskel for en masse børn
  • er bekendt med eller lærenem ift. brug af digitale kommunikations- og mødeværktøjer (f.eks. Microsoft Teams)

Du skal være:

  • Rummelig og positiv
  • Lyttende og opmuntrende
  • Engageret og varm
  • Trives med at have overblikket og den koordinerende rolle
  • Indstillet på at forpligte dig i ét år

Som teamleder bruger man et sted mellem 4-8 timer om ugen, dog med forbehold for hhv. travle og stille perioder. 

Interesseret?  

Lyder ovenstående som noget for dig, så send gerne en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”. 

Vi glæder os til at høre fra dig :)




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Kommunikation og IT, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 04.05.21
  • Udløb: 11.06.21
Andre jobs fra organisationen: