Om familieoplevelsesklubben:

Red Barnet Brønderslev driver en familieoplevelsesklub, som sikrer børn i udsatte positioner gode oplevelser sammen med deres forældre og søskende i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab. Det er børn, som sidder meget derhjemme, ikke deltager i fritidsaktiviteter og falder uden for fællesskabet.

Klubben drives af dedikerede frivillige, der planlægger og afholder forskellige aktiviteter, som f.eks. en tur i skoven med mad over bål, museumsbesøg, fastelavnsfest m.m. Der er ca. 10 aktiviteter om året, og aktiviteterne afholdes en lørdag eller søndag og varer ca. 4 timer.

Vi forventer, at du som klubfrivillig:

  • Har lyst til at gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner
  • Har lyst og tid til at deltage aktivt i planlægning og afvikling af ture og arrangementer
  • Kan lide at samarbejde med andre om at skabe meningsfulde oplevelser
  • Er ansvarlig, empatisk og rummelig
  • Ønsker at sikre et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab både for børn, unge, familier og frivillige

Som frivillig i klubben skal du være med til at planlægge og afvikle aktiviteterne. Du skal kunne deltage i mindst halvdelen - altså minimum fem gange om året plus planlægningsmøder i frivilligteamet. Det er vigtigt, at du er stabil i dit fremmøde, da både børn og forældre knytter sig til de frivillige.    

 
Til gengæld tilbyder vi:

  • Glæden ved at gøre en forskel for en skøn gruppe børn, unge og familier
  • At blive en del af Red Barnet - Save the Children - verdens førende uafhængige børnerettighedsorganisation
  • Gode oplevelser og et nyt netværk bestående af et engageret frivilligteam
  • Løbende kompetenceudvikling og relevante kurser
  • Guldkorn til dit CV, som du kan bruge i mange sammenhænge

Vi går ind for en fleksibel frivillighed, som kan passe ind i et aktivt studie-, job- og familieliv. Der skal stå glæde på bundlinjen.   

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 25.11.21
  • Udløb: 31.12.21
Andre jobs fra organisationen: