Covid-19 har skabt et behov for besøgsvenner, der kan holde fysisk afstand, men hvor samvær og nærvær stadig er nøgleordene. Coronarestriktioner og -anbefalinger gør det svært at mødes til en kop kaffe i sofaen, som andre besøgsvenner typisk gør. Det er en udfordring for de borgere, der føler sig ensomme, især hvis de også er sundhedsmæssigt udsatte. Derfor udvider Røde Kors Aarhus Besøgstjenesten med Forårsvenner.

Din opgave som Forårsven består i at være til stede, lytte, snakke og vise omsorg gennem regelmæssige besøg. Hvad et besøg indebærer kan variere fra gang til gang, men kan bestå af at drikke en kop to-go kaffe, gå en tur eller snakke over telefonen. Det vigtige er ikke, hvad I laver, men at I hygger jer.
I Forårsvenner forpligter du dig kun i en kortere periode af ca. 2 måneder.

Har du tid, overskud og lyst til at være sammen med et andet menneske, der vil glæde sig over at få besøg? Vil du være med til at gøre hverdagslivet lidt lysere, varmere og mere indholdsrigt for en person, som føler sig ensom og isoleret?

Som Forårsven forventer vi, at du:

  • Er rummelig og imødekommende
  • Har lyst til frisk luft og en god snak med et andet menneske
  • Har lyst og tid til samvær et par gange om måneden
  • Kan overholde tavshedspligt

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at hjælpe et andet menneske
  • Mulighed for at blive en del af Røde Kors Aarhus’ fællesskab af frivillige
  • Adgang til kurser og temadage

Hvis du har lyst til at blive frivillig forårsven og gøre en positiv forskel for en borger, der trænger til selskab, så tag endelig kontakt!

Som frivillig i Røde Kors bliver du en del af verdens største humanitære hjælpeorganisation.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Corona: Hjælp og støtte
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors

  • Opdateret den: 30.12.20
  • Udløb: 22.03.21
Andre jobs fra organisationen: