Café Exit søger frivillige gældsrådgivere til København og Odense.

Café Exit hjælper tidligere kriminelle og indsatte.

- som beslutter sig for et liv uden kriminalitet.

Café Exit hjælper med mange problemer, der er forbundet med at have levet et liv som kriminel – for mange en omfattende og uoverskuelig gæld, som medfører en barriere for etableringen af en ny og bedre tilværelse efter afsoning.

Café Exit tilbyder gældsrådgivning, hvor frivillige hjælper løsladte og indsatte med, at skabe et økonomisk overblik og handlemuligheder.

Som gældsrådgiver har man samtaler med bruger, enten i fængslet eller i vores cafe. Samtalerne har til formål, at afdækker behov og økonomisk situation, efterfølgende kontakt med kreditorer samt forhandlingerne med disse.

Idet behovet for gældsrådgivning er stigende indebærer det, at vi har brug for flere frivillige, der har interesse i at yde gældsrådgivning, og som vil være med til at gøre en forskel for den enkelte.

Som frivillig gældsrådgiver er det vigtigt, at du

  • over 25 år
  • er stabil og moden
  • har stor indlevelsesevne, empati og overskud
  • er god til at skabe overblik og struktur
  • aktivt deltager i møder og kurser
  • har lyst til at lære om gældsproblematikker

Som frivillig i Café Exit bliver du tilbudt løbende kurser og foredrag. I gældsrådgivningen afholder vi derudover teammøder og læringsmøder, hvor vi drøfter faglige emner.

Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet som gældsrådgiver i Café Exit, kan du kontakte os, vi afholder samtaler løbende. 

Vi glæder os til at høre fra dig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 29.03.21
  • Udløb: 21.06.21