Kræftens Bekæmpelse holder landsindsamling søndag den 11. april 2021.

Det er dagen, hvor tusindvis af danskere samler penge ind til kræftforskning, formidling og støtte til patienter og pårørende.

Vil du stå for en god indsamling i Grenå? I 2019 samlede 80 indsamlere 125.000 kr. ind på en enkelt dag. Det er rigtig mange penge, der i høj grad nytter i kampen mod kræft. 

Som kampagneleder skal du have lyst til at planlægge og har styr på forberedelserne før, under og efter selve dagen. Du er med til selv at tilrettelægge, hvordan det skal forløbe, og du kan evt. samle et team, så I er flere til at løfte opgaven. Du skal kunne lide at kommunikere med mange og kunne holde overblikket hele vejen.

Opgaver i forbindelse med planlægningen og selve indsamlingsdagen den 11. april 2021:
Tage kontakt til tidligere indsamlere, opdatere indsamlingsruterne, sikre optælling, informere lokale medier om landsindsamlingen og planlægge indsamlingsdagen i forhold til, hvor det skal afholdes mv. 

Kræftens Bekæmpelse stiller relevante IT-systemer til rådighed, og den øvrige forberedelse kan du også få hjælp til, uanset om det drejer sig om planlægning af ruter eller udkast til pressemeddelelser.

At være kampagneleder er en spændende, selvstændig opgave, hvor dine kompetencer bliver styrket:

· Du får god erfaring med at være leder og organisere en meningsfuld aktivitet, der involverer mange mennesker.

· Du kommer til at møde mange andre fra dit lokalområde.

· Du får gode, sjove oplevelser sammen med andre frivillige.

· Du bliver en del af et team, der skaber resultater og gør en konkret forskel for kræftsagen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Udfyld formularen i 'kontakt organisation'.

Vi arbejder for et liv uden kræft gennem forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Frivillige gør en stor forskel for kræftsagen - vi håber, at du vil være med.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Events og indsamling
  • Arbejdsområde: Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Kræftens Bekæmpelse
  • Opdateret den: 13.01.21
  • Udløb: 12.04.21
Andre jobs fra organisationen: