I vores projekt Venskabsfamilier og Venskabspersoner  blive nye danskere matchet med frivillige - enten familier eller enkeltpersoner, som kan være med til at skabe en god start i det danske samfund. De frivillige venner er med til at give et indblik i den danske kultur, det danske sprog og de uskrevne regler, vi som danskere tager for givet.

Sammen med den anden aktivitetsleder, skal du varetage følgende opgaver og ansvarsområder:

  • At yde støtte og sparring til aktivitetens teamledere, samt afholdelse af løbende ledermøder
  • Ansvar for hovedmailen, håndering af henvendelser fra samarbejdspartnere og fordeling af opgaver
  • Udvikling af aktiviteten i samarbejde med aktivitetens konsulent
  • Løbende registrering, og udarbejdelse af opgørelser og statistik
  • Udvikling og opdatering af vores system til registrering
  • Planlægning og afvikling af sociale arrangementer for matchede familier (1-2 gange årligt)
  • Opsøgende arbejde (oplæg hos mulige samarbejdspartnere)
  • Rekruttering og oplæring af teamledere

Som frivillig aktivitetsleder får du meget igen:

  • Du bliver en del af et meningsfuldt projekt, hvor din indsats kommer til at gøre en forskel for nye danskere
  • Mulighed for at bruge dine lederevner
  • Mulighed for faglig udvikling, kurser og netværk
  • Du bliver en del af Røde Kors største lokalafdeling i Danmark med et stærkt fællesskab med omkring 3000 frivillige kollegaer
  • Unikt indblik i Røde Kors' integrationsarbejde

Vi søger dig, som:

  • Brænder for integrationsarbejdet
  • Har en interesse for organisationsudvikling og ledelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med koordinering og ledelse, men det er ikke et krav.  
  • Har mulighed for at bruge ca. 15 timer om måneden på at være aktivitetsleder

Hvis du synes det lyder interessant og som noget for dig, så kontakt os endelig.

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden
  • Opdateret den: 14.01.21
  • Udløb: 25.01.21
Andre jobs fra organisationen: