Vi skal i gang med at sælge vores populære genbrugsvarer online via forskellige platforme og kanaler.  Vi har brug for hjælp fra dygtige frivillige til at udvikle dette nye koncept.

Konkret har vi brug for hjælp til følgende opgaver:

  • Udvælgelse af gode varer, m.h.t. mærker, trends, og stil
  • Tage billeder af varer og skrive korte inspirerende tekster til vores opslag
  • Oprettelse af annoncer på enten Trendsales, DBA Boost, Instagram,, facebook eller andre relevante salgskanaler
  • Administration og overblik over salg og forsendelser/afhentninger
  • Besvarelse af henvendelser på vores opslag/annoncer
  • Indpakning og forsendelse af de varer som ikke bliver afhentet
  • Udlevering af varer ved afhentning.

Vi ønsker følgende af dig:

  • At du har fingeren på pulsen med salg af genbrug
  • At du kender til tøjbrands, mode og tendenser
  • At du kan lide at arbejde sammen i teams
  • At du vil være en del af et stærkt brand
  • At du kan lide at hjælpe andre mennesker

Salg fra tre steder i byen

Planen er, at vi gerne vil arbejde med online salg fra tre af vores Røde Kors Butikker.  Vi vil primært sælge tøj fra vores butik i Vestergade i indre by, samt sælge ting & sager fra vores store butikker på Fælledvej Nørrebro og Amagerbrogade på Amager.

Fra butikken i Vestergade, vil vi udelukkende sende varer til kunderne. I butikkerne på Fælledvej og Amagerbrogade vil vi have afhentning af de solgte og betalte varer.

Vil du være med til at skabe dette nye genbrugsunivers for Røde Kors ?

Kontakt os hurtigst muligt, vi glæder os til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): København N
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Bæredygtighed og genbrug
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden
  • Opdateret den: 15.01.21
  • Udløb: 31.01.21
Andre jobs fra organisationen: