I Røde Kors Lyngby-Taarbæk har vi en masse aktiviteter, som vi gerne vil fortælle verden om – fra vores netværk for udsatte familier til vores besøgsvenner, førstehjælp og meget mere.

Der er altid tale om mennesker, der hjælper andre mennesker, og derfor er video et effektfuldt medie i forhold til at kommunikere vores budskaber.

Du skal være med til at starte vores videogruppe som en del af den større kommunikationsgruppe. Den bedste idé vinder altid, og der er ikke langt fra ord til handling hos os. Vi har allerede den første opgave klar til dig: Vores bygning skal udsmykkes med et vægmaleri, og vi skal have lavet en lækker video, der viser kunstnernes arbejde fra start til slut.

Herudover skal videogruppen løbende levere indhold til vores forskellige platforme (SoMe, nyhedsbreve, hjemmeside mm.). Vi søger derfor gode og effektive videofotografer, der forstår at fortælle historier visuelt. Videogruppen arbejder projektorienteret, og arbejdstiden vil være tung enkelte dage, mens der i perioder ikke er arbejde.

Det er et krav, at du:

  • Har dokumenteret erfaring med produktion af videoer – enten på kamera eller mobil.

Vi håber, at du:

  • Har en passion og et drive for at bidrage til Røde Kors Lyngby-Taarbæk.
  • Har et åbent sind og er god til at samarbejde med mange forskellige slags mennesker.
  • Har et strategisk mindset og forståelse for, at en video i sidste ende skal matche et bestemt budskab.

Vi kan tilbyde:

  • En platform for dit talent.
  • Adgang til de mange gode historier, der gemmer sig i vores organisation.

Tidsforbrug

Der er tale om et frivilligt job, og derfor er vi selvfølgelig forstående for, at andre ting i livet løbende kan bremse dit engagement. Når det er sagt, håber vi naturligvis, at du søger jobbet, fordi du grundlæggende har tid og lyst til at hjælpe os.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors

  • Opdateret den: 21.01.21
  • Udløb: 21.04.21
Andre jobs fra organisationen: