Baggrund for frivilligjobbet

Ungdommens Røde Kors Odense og Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune har indgået et samarbejde med Rosengårdskolen, som forløber til juni 2021. Projektet har fokus på børn og unges faglige og sociale trivsel som følge af corona-situationen. Formålet er at understøtte børn og unge fra 6.-9. klasse på Rosengårdskolen i Odense M, som har brug for en hånd i ryggen i forhold til deres faglige og sociale trivsel.

 

Hvad skal du?

Som frivillig bliver du tilknyttet én familie, hvor ét barn eller et sæt søskende fra Rosengårdskolens 6.-9. klasse har brug for hjælp til lektier. Lektiehjælpen foregår hjemme hos familien én gang om ugen, hvor du her skal kunne afsætte 2 timer (dag og tidspunkt vælger du selv). De 2 timer bruges først og fremmest på at opbygge en god relation til familien og barnet/børnene, dernæst fokusere på barnets faglige og sociale styrker og svagheder. Samtidig fungerer du som et forbillede, der skal være med til at motivere og støtte barnets ønske om at bestå en ungdomsuddannelse. 

 

Hvad får du?

Som frivillig får du en unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for andre i dit lokalområde, som sætter stor pris på din tid. Du får mulighed for at træne dine færdigheder og den erfaring, du får som frivillig vil udvikle dine kompetencer og pryde dit CV. Du vil få en masse sjove og spændende oplevelser, som du selv kan være med til at definere og planlægge. 

Er din interesse fanget, så tryk ind på "Kontakt Organisation" og send en beskrivelse af dig selv, din erfaring og din motivation for at søge netop denne stilling - du bedes skrive det hele i tekstfeltet under dine kontaktinformationer, da du IKKE vil blive informeret om en mailadresse til eftersendelse af yderlige dokumenter.

OBS: Det er frivilligt arbejde og derfor ulønnet.

Der vil eventuelt være mulighed for dækning af transportudgifter efter aftale. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Odense M
  • Opgavetype: Børn og unge, Corona: Hjælp og støtte, Øvrige
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Tidsbegrænset 27.01.21 - 30.06.21
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danm...
Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark, der laver socialt arbejde for og med udsatte børn og unge. URK har over 300 aktiviteter drevet af unge frivillige fordelt på 100 postnumre i Danmark. Aktiviteterne spænder fra ferielejre, klubber, lektiecaféer og rådgivning til aktiviteter på døgninstitutioner, hospitaler, krisecentre og i fængsler. I alt engagerer vi flere end 20.000 børn og unge, heraf cirka 5.000 frivillige. For at være frivillig skal du være medlem af Ungdommens Røde Kors og have en ren børneattest. Det hører du mere om senere i forløbet.

Læs mere

  • Opdateret den: 20.02.21
  • Udløb: 27.03.21
Andre jobs fra organisationen: