Danmission søger en frivillig projektleder, der vil stå i spidsen for et spirende projekt i den nyrenoverede genbrugsbutik på Jægergårdsgade i Aarhus C.

Danmission er en folkekirkelig organisation, der arbejder med kirkeudvikling, dialog, fattigdomsbekæmpelse og bæredygtighed i Afrika, Mellemøsten, Asien og Danmark. Formålet med dette projekt er at engagere flere unge i Danmissions arbejde for at skabe en mere retfærdig verden. Det kan være i form af events som koncerter, foredrag, fællesspisninger el. andet med fokus på eksempelvis klima, bæredygtighed eller religionsdialog.

Du kan som projektleder sammen med en frivilliggruppe på 4-6 personer få stor indflydelse på, hvilken spændende retning projektet skal udvikle sig i.

Arbejdsopgaver:

  • Ansvar for at kalde til møder med frivilliggruppen og lave dagsorden
  • Ansvar for god kontakt til butikslederen
  • Ansvar for koordinering og uddelegering af opgaver
  • Det overordnede ansvar og overblik ifm. afholdelse af events
  • 12 timer i måneden

Hvorfor skal du være frivillig hos os?

  • Du får erfaring med projektledelse og projektstyring, teamsamarbejde, kommunikation, eventudvikling og -koordinering
  • Du får vejledning og sparring fra ansatte, hvilket sikrer tryghed og god læring
  • Du får mulighed for at prøve dine lederkompetencer af og får ansvaret for en frivilliggruppe
  • Du er med til at gøre en forskel for nogle af verdens fattigste mennesker

Hvis du kan lide at have ansvar, arbejde kreativt og idéudviklende, eller hvis du bare er nysgerrig – så tøv ikke med at kontakte os!

 

Læs mere om organisationen her: www.danmission.dk/hvem/ 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Events og indsamling
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Danmission
  • Opdateret den: 24.02.21
  • Udløb: 07.03.21
Andre jobs fra organisationen: