Det kan være svært for unge fra sårbare familier at komme i gang med et fritidsjob, og derfor søger vi mentorer, som vil give unge gode råd om arbejdslivet, om hvordan man komme i gang på en arbejdsplads og andre nyttige fif, som de unge ikke nødvendigvis har med hjemmefra.
Et fritidsjob er med til at bryde den sociale arv og giver unge værdifulde erfaringer, som gør dem i stand til at mestre eget liv som ung og voksen. Gennem et fritidsjob lærer man selvdisciplin, kundeservice, samarbejde og glæden ved at tjene egne penge. Derfor sigter projekt ”Måltid, Fritid, Fremtid” på at hjælpe 50 sårbare unge i fritidsjob henover en 2½-årig periode gennem et stærkt partnerskab mellem Red Barnet Odense, Meyers Madhus og Odense Kommune.
Som mentor i projektet får du mulighed for:
Projektet startede i efteråret 2020 og har allerede gjort sig spæde erfaringer med at hjælpe unge på vej mod et fritidsjob gennem et seks måneders forløb. Hvert forløb består af fire ugers undervisning tilrettelagt af Meyers Madhus med madlavning som omdrejningspunkt og fire ugers jobtræning i en lokal virksomhed. I alt otte ugers træningsforløb. Derefter består projektet af fire måneders mentorstøtte i fritidsjob/jobsøgning. Som mentor forpligter du dig i alt for seks måneder fra projektet starter i uge 14.
Dine opgaver som mentor er følgende:
Vi forventer, at du har et ungt mindset, er rummelig og anerkendende, samt at du er fast besluttet på at gennemføre din mentor-funktion i det halve år, som projektet varer.
Du vil blive frivillig i Red Barnet og derved en del af en spændende børneorganisation, som er førende i kampen for børns rettigheder med stor gennemslagskraft og et stærkt brand, hvilket kan være guldkorn på dit CV.
Interesseret?
Lyder ovenstående som noget for dig, så send gerne en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”.
Vi ser frem til at høre fra dig! Skriv gerne lidt om din motivation for at blive mentor i fritekstfeltet.
Samtaler afholdes løbende.
Red Barnet redder, beskytter og styrker børn med hjerte, holdning og handling. COVID-19 pandemien udfordrer vores indsats for at sikre børn i udsatte positioner positive fællesskaber og oplevelser – men det stopper os ikke. Som udgangspunkt fortsætter vores aktiviteter i foreningen, men det vil ofte ske på nye måder. Vi overholder nationale og lokale retningslinjer og det er trygt at være med.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.