Hvem er UngEnergi?

UngEnergi er en frivilligbaseret ungdomsorganisation (målgruppen er ml. 15-35 år), der fokuserer på formidling af den bæredygtige dagsorden - gennem emner som (vedvarende) energi, forbrug, forurening, mad, mentalitet, you-name-it - og laver projekter/events til at fremme det grønne budskab, i alle mulige former for udtryk! 

Vores arbejde fokusere på Ung-til-ung kommunikation omkring klima forandringerne, og vi vil gerne være med til at snakke og opfordre andre unge til at blive en del af klimakampen. Vi tror på, at små hverdagsændringer er en vigtig del af klimakampen og bevidstheden om klimakampen, og vi vil hellere give en highfive for godt arbejde, end en løftede pegefinger.

UngEnergi har lokalafdelinger i de fire største byer; København, Odense, Roskidle og Aalborg - samt Aarhus, som denne annonce primært henviser til.

Vores arbejde  

Tidligere har vi f.eks. lavet projekter, som MasterSpild; altså MasterChef med overskudsmad, hvilket fokuserer på madspild
- eller CO2-meteret, en måde at kunne beregne og præsentere folks årlige CO2-udslip på.
Derudover deltager vi også på folkemøder og festivaler - bl.a. Roskilde Festival, hvor vi de seneste år har fået folk i camp-områderne til at spille Klimaquiz med nogle lykkehjulsvogne.
Og så skal der også bare lavpraktisk hygges, når vi indbyrdes spiser sammen til månedsmøderne, ser en klimadokumentar eller går på sanketur (når vejr + fauna er til det, of course).

UngEnergi Aarhus 

Vi mødes en gang om måned, hvor vi branstomer ideer, hygger og samler op på tidligere events. Mellem møderne planlægger og udfører vi events i forskellige arbejdesgrupper.

For foråret har vi bl.a. følgende projekter at tage fat i. 

- Klimaklog - Et event for, vi inviterere en forsker eller en anden fagperson ind og holder et oplæg omkring, noget vi gerne vil blive klogere på indenfor den grønne omstilling. 

- Klipo - et månedtlig arrengement vi holder på Dokk1, hvor vi viser en film der sætter fokus på klimaet og vi sammen med publikum bagefter diskuterer filmens pointer. 

- Et projekt med FGU'erne, hvor vi sammen skal lave nogle events og kampagner i østjylland, her håber vi at kan komme forbi nogle af sommernes festivaller. 

Alle disse projekter er stadig under planlægning, og du kan være med til at assistere og præge dem.

Derudover er vi mere end nysgerige på projekter og ideer du kommer med. 

 

 

Vi håber meget, du har lyst til at være en del af fællesskabet i UngEnergi. 

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Bæredygtighed og genbrug, Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Natur og miljø
  • Længere forløb
  • Organisation: UngEnergi
  • Opdateret den: 24.02.21
  • Udløb: 24.05.21
Andre jobs fra organisationen: