"Forældre til hjemmeboende Børn med Autisme" er en netværksgruppe for borgere, som ønsker at tale med ligesindede om hverdagen, glæder og bekymringer, når man har et barn med autisme. Netværksgruppen bygger på principper for Selvhjælp. Som frivillig hjælper du gruppen med at blive etableret, skabe en god gruppekultur og grobund for den gode samtale. Du behøver ikke selv have erfaring med autisme, men det er en fordel, hvis du har erfaring med at facilitere eller lede en gruppe.

Er du god til at skabe en tryg stemning og til at styre en dagsorden? Kan du skabe overblik?

Motiveres du af at kunne hjælpe andre? Måske endda hjælpe andre til at kunne hjælpe sig selv?

Har du interesse i trivsel, mental sundhed og sundhedsfremmende indsatser?

Tør du give andre plads til svære tanker?

Så ansøg om at blive vores nye frivillige igangsætter!

Som frivillig får du:

  • Erfaring med at være igangsætter af selvhjælpsgrupper.
  • Et godt og bredt netværk indenfor frivilligt socialt arbejde.
  • Viden om selvhjælpsmetoden og gratis deltagelse i kurser alt efter ønsker og behov, supervision m.m.
  • Lov til at sætte præg på hvilke fremtidige selvhjælpsgrupper, Horsens Sund By skal udbyde.
  • Praktisk erfaring med frivilligt socialt arbejde.
  • Mulighed for at styrke dine kompetencer.
  • .. og selvfølgelig meget mere!


Vi forventer at:

  • Du kan være tilstede til alle gruppemøderne (en gang hver anden uge, 10 gange).
  • Du vil deltage i et igangsætterkursus for alle nye frivillige - det får du mere at vide om, når du starter.
  • At du kan stå inde for Selvhjælps værdier: Ligeværdighed, gensidighed og medmenneskelighed.
  • At du har lyst til at indgå i et frivilligt fællesskab af ildsjæle, der brænder for selvhjælpsmetoden.

Skynd dig at sende kontakte os via Kontakt organisation, hvor du fortæller lidt om dig selv og din motivation for at blive frivillig igangsætter. Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvad er en selvhjælpsgruppe?
En selvhjælpsgruppe består af 2 eller flere frivillige igangsættere og ca. 10 gruppedeltagere. Tilbuddet er gratis, anonymt og alle har tavshedspligt. Gruppedeltagerne er i samme livssituation eller med fælles udfordring og ved at spejle sig i hinanden oplever mange øget trivsel og motivation. Selvhjælp er derfor ikke terapi eller behandling.

Selvhjælp faciliteres af Horsens Sund By. Horsens Sund By har eksisteret siden 1987. Vi er et aktivt sted, hvor borgere og professionelle i kommunen samarbejder om projekter inden for sundheds- og forebyggelsesområdet, foreningsliv og det frivillige sociale arbejde.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Horsens Sund By

Info om organisationen:

Horsens Sund By

  • Opdateret den: 24.02.21
  • Udløb: 24.05.21
Andre jobs fra organisationen: