Dansk Mandesamfund er en organisation af mænd, der arbejder for ligestilling. Vi arbejder for, at mænd kan være mænd på deres egen måde i et samfund, der sikrer ligestilling for alle – uanset køn, kønsidentitet og seksuel orientering. Vi taler med mænd og unge om kønsroller og engagerer os i politisk arbejde på områder såsom barsel, mænds sundhed og bekæmpelse af seksuel chikane.

Vi er en ny organisation, der i øjeblikket er i fuld gang med at udvikle vores aktiviteter og mandat. Med alt det spændende arbejde, der ligger foran os, har vi brug for en person, der kan arbejde med sociale medier, designe flot grafisk materiale og hjælpe os med at markedsføre vores aktiviteter.

Som frivillig hos Dansk Mandesamfund kommer du til at være en del af en gruppe gode folk der arbejder for ligestilling. Foreningen er dannet i slutningen af 2020 og afhænger lige nu af en række fantastiske frivillige, der udvikler vores policy-arbejde og aktiviteter for mænd der gerne vil engagere sig i ligestillingsarbejde. Fordi vi er en ny organisation, er der både mange opgaver og masser af muligheder for at være med til at forme vores fremtidige arbejde.

Du vil have til opgave, i samarbejde med foreningens bestyrelse, at:

  • Lægge en strategi for vores brug af sociale medier, herunder særligt Twitter, Facebook og Instagram
  • Opdatere vores sociale medier jævnligt og holde samtalen kørende med vores målgrupper
  • Udvikle grafisk materiale til digitale kampagner og vores website
  • Hjælpe os med at markedsføre vores begivenheder og aktiviteter online
  • Udformning af PR-materiale om vores aktiviteter og organisatoriske arbejde.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har erfaring med sociale medier, PR og/eller grafisk arbejde og en lyst til at tilegne dig nye kompetencer.  
  • Du er proaktiv, engageret og initiativrig, så vi eksternt kan give det bedste billede af Dansk Mandesamfund
  • Du formulerer dig godt på skrift.
  • Du kan afsætte 5-10 timer om ugen til de opgaver, som du aftaler med bestyrelsen og vores kommunikationsgruppe.

Hvad får du: 

Et meningsfuldt og fleksibelt frivilligjob, hvor du har det sjovt, mens du er med til at at udbrede kendskab til vores arbejde med ligestilling og behovet for at engagere flere mænd heri. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores bestyrelse og er med til mange spændende diskussioner om mænd og ligestilling.

Kan du se dig selv arbejde med ligestilling for en helt nystartet organisation og finder du samtidigt arbejdsopgaverne interessante, så ser vi frem til at høre fra dig snarest! 

Samtaler afholdes telefonisk.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Events og indsamling, Kommunikation og IT
  • Længere forløb
  • Organisation: Dansk Mandesamfund
  • Opdateret den: 03.03.21
  • Udløb: 27.05.21