Lidt om kredsen
FDF Sundby er en ung kreds på 4 år, der holder til i Simon Peters kirken på Amager.

Kredsen består af ca. 40 medlemmer, hvoraf størstedelen er børn i alderen 3-10 år. 
Vi holder ugentlige møder om mandagen fra kl.17-18.30, hvor børnene får mulighed for at prøve alt fra at snitte om bålet og lege stå trold, til at høre om Nepal og nødhjælps indsamling. 
Det er også muligt at tage med på ture som vores sommerlejr eller jule-kredsweekend, der afholdes hvert år.
Vi mødes desuden også 1 gang om måneden til familie-FDF, hvor forældre og børn i alle aldre, kan opleve de aktiviteter FDF har at byde på, i fælleskab.

Lige nu er vi 4 ledere i kredsen, der bakkes godt op af søde forældre og en stærk bestyrelse.
Over de seneste år har vi dog set en stigning i medlemstallet, og derfor må lederstaben også forøges.
Her kommer du ind i billedet!

Lidt om dig
Det er ikke et krav, at du har været FDF leder før, eller at du kan deltage ved alle møder og ture. Det er heller ikke nødvendigt, at du kan 5 knob og tænde et bål.
Vi støtter op om folk, der vil give en hjælpende hånd, og tager imod den hjælp vi kan få. 
FDF tilbyder desuden kurser for nye ledere.
Vi håber bare at du har lyst til at møde børn og unge i øjenhøjde, være dig selv og være del i et fælleskab. 

Interesseret?
Har du lyst til at læse mere, kan du besøge vores hjemmeside eller kontakte os.
VI glæder vi os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Christina, Niels, Signe og Peter




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: FDF/FPF - Frivilligt drenge- og pigeforbund

Info om organisationen:

FDF/FPF - Frivilligt drenge- og pigeforbund
  • Opdateret den: 25.09.22
  • Udløb: 24.03.23