Røde Kors Hovedstaden hjælper Københavns Kommune med ledsagelse af udsatte borgere, der har brug for følgeskab og ekstra tryghed til deres Covid-19 vaccinationer.

Vi har derfor brug for dig, som har lyst og tid til at ledsage borgere til vaccinationer og skabe tryghed for dem i den forbindelse

Som Røde Kors ledsager er der 3 forskellige opgaver, som man kan være en del af: ·

Personlig ledsager, hvor du ledsager en borger fra hjem til vaccinationssted og retur. Din opgave vil være at møde op ved borgers hoveddør, hjælpe vedkommende ind i taxa eller bus bestilt af kommunen, køre med til vaccinationssted, følge ind til vaccination, tilbage i taxa og retur til bolig. ·

Gruppeledsager i bus en gruppe af borgere (3-4) til vaccination i vores egne busser fra hjem til vaccinationssted og retur. Din rolle vil være at ledsage borgerne ind i bussen, skabe tryghed på turen, følge dem ind i vaccinationsområdet og sikre, at alle kommer hjem igen med alle deres ejendele. ·

Tryghedsperson på kommunens vaccinationssteder. Her vil du sammen med andre frivillige tage imod borgere på vaccinationsstedet, følge dem ind i vaccinationsområdet og tilbage til transportmidlet.

Vaccinationstidspunkterne kan ligge alle ugens dage i tidsrummet 8-20, og kommunen bliver løbende tildelt vaccinationstidspunkter.

Vi kan derfor ikke på forhånd sige præcist, hvilke tidspunkter og dage, der er brug for dig. Når du melder dig til, så har du mulighed for at indikere, hvad der passer bedst med dig. Du skal dog være indstillet på at kunne afsætte mellem 3-6 timer per vagt og minimum 4-5 gange frem til den 30. juni.

Som frivillig melder du dig til at stå klar i de aftalte tidspunkter og vi tager vi kontakt til dig, når der er en opgave.

Du får selvfølgelig en grundig introduktion til opgaven og er dækket af Røde Kors forsikring, mens du udfører den.

Vi håber, du har lyst til at være med til at løse denne vigtige opgave og skabe tryghed omkring udsatte borgere, når de skal vaccineres mod Covid-19.

Vi glæder os til at høre fra dig 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): København N
  • Opgavetype: Praktisk arbejde, Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Sundhed og sygdom
  • Tidsbegrænset 05.04.21 - 05.05.21
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden
  • Opdateret den: 06.04.21
  • Udløb: 04.07.21
Andre jobs fra organisationen: