Vi holder til i Glostrup i en afdeling af Kirkens Korshær. Vores lager og logistikcenter – som det hedder – har til opgave at indsamle og sortere donerede ting og få dem ud til genbrugsbutikkerne. Lageret er ca. 5500 m2 stort, hyggeligt og varmt – velorganiseret, til tider med lidt rod i hjørnerne 😊

Vi har også en del markedsføringsartikler (plakater, skilte og andet), og det er her, du kommer ind i billedet. Vi har brug for, at du fire gange om måneden kører ud til butikker på Sjælland. Du skal til tider også medbringe flyttekasser med tøj, nips og måske bøger, ligesom du nogle gange skal have ting med retur til os.

Vi forestiller os, at du:

  • Kan køre 1. og 2. onsdag og torsdag i hver måned (ialt 4. ture pr. måned) i tidsrummet 9.00 -14.00. Hvis du lyst til andre typer af opgaver, kan det arrangeres
  • Vil være venlig og servicemindet over for vores frivillige medarbejdere i butikkerne
  • Kan føre en af vores lastbiler med lift og har lille kørekort
  • Ikke farer alt for meget vild, kører effektivt, men ikke råddent 😉

Vi tilbyder:

  • Et arbejdsmiljø med en god tone, hvor alle er forskellige og har forskellig tro, holdning, humor og temperament
  • En mulighed for at udvide dit sociale netværk samt lære vores organisation nærmere at kende
  • Varm kaffe på kanden, når du kommer tilbage og kold vand i køleskabet

Lyder dette som noget for dig, vil vi invitere dig til en uformel og uforpligtende snak, hvor vi viser dig rundt på lageret og fortæller dig nærmere om jobbet. Vi har også andre typer af frivilligjobs, både som chauffør, hvor man tager på kortere ture sammen med én af vores fastansatte chauffører, og vi har forskellige opgaver i vores sortering, hvis du hellere skulle få lyst til det. Har du en god ven eller veninde, du gerne vil dele jobbet med, kan det arrangeres.

OM KIRKENS KORSHÆR GENBRUG OG LOGISTIKCENTER
Kirkens Korshær Genbrug og Logistikcenter i Glostrup indsamler, sorterer og fordeler materialer, der kan sælges i vores genbrugsbutikker. Overskuddet går til arbejdet for udsatte mennesker i Danmark. På landsplan driver Kirkens Korshær flere varmestuer, herberger, rådgivningscentre og andet.

Læs evt mere om os på facebook her: https://www.facebook.com/kkgenbrug

Tak for din interesse for os og for frivilligt arbejde.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Praktisk arbejde, Øvrige
  • Arbejdsområde: Natur og miljø, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Kirkens Korshær

Info om organisationen:

Kirkens Korshær
  • Opdateret den: 07.04.21
  • Udløb: 06.07.21
Andre jobs fra organisationen: