Vi søger en eller flere frivillige, der gerne vil arbejde med kommunikation i vores afdeling.

Din opgave bliver at formidle alle de gode historier, som tegner vores afdeling. Både de opløftende historier, som når vi uddeler julehjælp og hjælper trængte familier, de svære historier om mennesker i nød og bestemt også de sjove og skøre historier fra vores fantastiske fællesskab som Røde Kors-frivillige.

Røde Kors arbejder for at hjælpe verdens mest udsatte mennesker – både i udlandet og i Danmark. Vi er altid til stede og kan træde til der, hvor der er brug for hjælp. Dette er Røde Kors’ kernevision. I Danmark har Røde Kors 204 afdelinger fordelt i hele landet og 34.000 frivillige, der arbejder for Danmarks udsatte.

Vi har brug for at øge kendskabet til vores indsats for udsatte danskere, så vi kan hjælpe endnu flere og rekruttere endnu flere, der kan hjælpe. Og det har vi brug for dig til!

Vi kunne rigtig godt tænke os, at du:

  • har lyst til og mod på at arbejde med kommunikation i Røde Kors Vejle
  • brænder for at hjælpe udsatte danskere og andre, der har brug for støtte
  • har lyst til at være frivillig nogle timer om ugen
  • sætter pris på fællesskab og holdånd

Formelt bliver du frivillig aktivitetsleder for kommunikation i Røde Kors Vejle.

Du behøver ikke være uddannet i kommunikation eller journalistik for at blive aktivitetsleder for kommunikation, men du bør have lyst til og interesse for sociale medier, pressearbejde og lignende kommunikationsarbejde.

Det får du ud af det:

  • Du hjælper Røde Kors i arbejdet med at hjælpe mennesker over hele verden.
  • Du bliver tovholder på afdelingens kommunikation og får erfaring med kommunikation i bred forstand.
  • Du får mulighed for at udvide dine kommunikationsfærdigheder og formidlingsevner.
  • Du udvider dit netværk og møder andre frivillige Røde Kors-medarbejdere.
  • Du får indblik i og masser af hands on-erfaring fra verdens største humanitære hjælpeorganisation.

Vi kan ikke tilbyde dig løn – til gengæld byder vi på gode oplevelser, et fagligt fællesskab og en stærk feedback-kultur, så du kan udvikle dig som kommunikatør. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Vejle
  • Opgavetype: Kommunikation og IT, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 07.04.21
  • Udløb: 06.07.21
Andre jobs fra organisationen: