Vi søger frivillige til projektgruppen for vores nye COVID-19 respons projekt, Mobilising communities against spread of COVID-19 and violation of children’s rights. Projektgruppen har ansvar for at monitorere projektet og løbende sikre at vores samarbejdspartner i Indien er klædt på til at implementere projektet og imødekomme uforudsete problematikker.
Projektets formål er at styrke lokale selvhjælpsgrupper og ungegrupper, så de sammen med resten af befolkningen kan tage konkrete initiativer til at stoppe spredning af COVID-19 og sikre børns ret til skolegang. Projektet starter i april 2021 og løber et år.
Din opgave
Som frivillig i projektgruppen vil du få hovedansvar for økonomistyringen af projektet, herunder løbende budgetstyring, udvikling og opdatering af formater, oversigter mm. til samarbejdspartneren og AB, afrapportering til donor og gennemgang af og feedback til finansielle kvartalsrapporter.
Vi forventer, at du:
Projektgruppen holder til i København og mødes 1-2 gange månedligt efter behov. Derudover mødes alle projektfrivillige i Aktion Børnehjælp ca. hver anden måned til erfaringsudveksling og workshops.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i at være med eller høre nærmere, så skriv lidt tekst om dig selv, så kontakter vi dig.
Aktion Børnehjælp samarbejder med en række lokale indiske organisationer om at give nogle af Indiens mange sårbare og udsatte børn, unge og voksne muligheder for at få mere indflydelse på deres fremtid. Vores indsatser falder indenfor uddannelse, sundhed og fødevaresikkerhed.
Vi håber på og glæder os til at høre fra dig!
Du kan læse mere om os på www.aktionbornehjaelp.dk eller www.facebook.com/AktionBoernehjaelp
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.