Exitcirklen København søger ny frivillig husbestyrer.
Exitcirklen hjælper kvinder og mænd med at bryde med psykisk vold, negativ social kontrol og æresrelaterede krænkelser. Vi er aktive over hele Danmark og tilbyder gruppeterapi foruden at vi også kan hjælpe med juridisk bistand, advokathjælp og hjælp fra socialrådgivere.
Stillingen er frivillig, og sammen med et team af frivillige ildsjæle vil du være med til at løfte Exitcirklen til nye højder. Opgaverne består af at hjælpe med praktiske gøremål i Exithuset i København så som indkøb og lettere rengøring m.v.. Derudover ønsker vi også, at du vil være med til at skabe en rar og hyggelig atmosfære i huset, da vi på ugentlig plan har mange deltagere i samtalegrupper. Vi forventer, at du vil bruge 3-4 timer om ugen på arbejdet.
Vi tilbyder et givende arbejde i rolige, varme rammer på vores kontor i København, 30 timers kursus i psykisk vold, kognitive redskaber og traumehåndtering med diplom samt sociale arrangementer.
Du er velkommen til at kontakte os for mere information.
Send os en ansøgning og mærk emnefelt "husbetyrer" på vores mail.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.