Kunne du tænke dig at hjælpe børn og unge gennem samtaler? - så er det netop dig, vi leder efter!

Vi er et nyopstartet headspace center i Gladsaxe Kommune, der åbnede op for samtaler i februar 2020. Mange børn og unge er begyndt at besøge headspace Gladsaxe – derfor søger vi nye frivillige ungerådgivere, der har lyst til at præge og udvikle vores sted, og sammen med os ønsker at være nogen at tale med.

Hvad er headspace?

headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Det vigtigste i headspace er, at ingen kan gå forkert, og at intet er for stort eller småt. Hos os er det den unge, der bestemmer, og det er de unges tanker og udfordringer, der er i fokus. I en headspace samtale får de unge plads og tid til at tale om det, de har på hjerte, og som ungerådgiver er din vigtigste opgave ikke at løse den unges problem, men at lytte og støtte den unge.

Frivillige med forskellige erfaringer og kompetencer

Vi er på jagt efter frivillige, der brænder for at arbejde med unge mennesker. Det kunne f.eks. være frivillige, som har egne erfaringer, der ruster dem til at imødekomme og rådgive andre unge eller som er studerende på en relevant social-faglig uddannelse (socialrådgiver, lærer, pædagog, psykolog, læge, sygeplejerske mv.). Det kan også være, at du stadig arbejder eller har arbejdet med børn og unge, og at du ønsker at bruge de kompetencer i et enestående rådgivningstilbud, der møder de unge, hvor de er. Jobsøgende, studerende, arbejdende eller pensionist – der er ingen krav til eller regler for, hvor du er i livet eller hvilken baggrund eller uddannelse du har, da vi ser en styrke i, at vi alle har forskellige kompetencer og derfor kan imødekomme en bred vifte af unge. Det vigtigste er, at du er engageret i arbejdet med børn og unge, og har en stor lyst til at hjælpe gennem personlige samtaler.

 Hvordan ser de primære arbejdsopgaver ud?

  • Ungerådgivning i form af personlige samtaler samt drift i form at tage telefon, svare på sms’er/mails og booke samtaler i kalenderen
  • Opfølgning og praktisk hjælp såsom at følge den unge til kommunen eller andre tilbud, hjælpe med at søge SU eller boligstøtte samt at finde svar på konkrete spørgsmål af praktisk karakter

Det kunne også være andre arbejdsopgaver som…

  • Formidling og fortalervirksomhed i form af oplæg på skoler, etablering af samarbejde med lokalmiljø, arrangere headspace-events og synlighedsaktiviteter, uddeling af flyers samt at udbrede kendskabet til headspace Gladsaxe

Vi forventer af dig som frivillig, at

  • du er god til at lytte og brænder for at hjælpe unge på deres præmisser
  • du respekterer de unges integritet og møder dem i øjenhøjde
  • du er loyal overfor headspaces værdier og målsætninger
  • du påtager dig gennemsnitlig 12 timers arbejde hver måned i åbningstiden tirsdag, onsdag og torsdag mellem kl. 12-18, foruden deltagelse i supervision hver. 8 uge
  • du har mulighed for at være tilknyttet headspace i minimum et år af hensyn til de unge (vi har fuld forståelse for eksaminer, ferie og lignende)
  • du deler din tvivl og dine overvejelser med dine kollegaer og kan tage imod feedback og sparring
  • du har mulighed for at deltage i en obligatorisk uddannelsesdag lørdag d. 8. maj 2021, hvor du vil blive ”klædt på” til jobbet hos headspace
  • du har lyst til at være en del af et tværfagligt frivilligteam

Hvad får du som frivillig i headspace?

  • Et spændende frivilligt arbejde, hvor du gør en forskel for unge, som har brug for nogen at tale med
  • Undervisning, sparring og supervision fra forskellige faglige profiler
  • Styrkede sociale og faglige kompetencer og en dybere indsigt i unges udfordringer og trivsel
  • Et givende og hyggeligt frivilligfællesskab

Sådan bliver du frivillig i headspace Gladsaxe

Hvis du er interesseret i at blive frivillig ungerådgiver i headspace Gladsaxe, så ansøg her: https://app.jobmatchprofile.com/jaPWFE2/ 

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Praktisk arbejde, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Headspace v. Det Sociale Netværk

Info om organisationen:

Headspace v. Det Sociale Netværk
  • Opdateret den: 08.04.21
  • Udløb: 02.05.21
Andre jobs fra organisationen: