Mødrehjælpen åbner i efteråret 2021 butik i Svendborg. Vi søger to personer, der vil være ansvarlige for opstart og drift af Mødrehjælpens butik med genbrug til børn i samarbejde med bestyrelsen og Mødrehjælpens butikskonsulent.

Opgaver

Du bliver sammen med en anden frivillig ansvarlig for den daglige ledelse af Mødrehjælpens butik. I vil sammen have ansvar for

  • at indrette og opbygge butikken i overensstemmelse med Mødrehjælpens butikskoncept og sammen med Mødrehjælpens butikskonsulent
  • at sikre opstart, rutiner og fornuftig drift af butikken
  • at fordele opgaver bl.a. til tovholdere for forskellige dele af butikkens drift
  • at rekruttere, oplære og lede frivillige med ansvar for salg og service i butikken
  • at koordinere indretning og varepræsentation i butikken
  • at tage initiativ til PR og events, som øger salget i butikken
  • at holde lokalforeningens bestyrelse opdateret på driften af butikken

Om dig

Du er positiv, udadvendt og rummelig. Du er god til at lede og motivere ved at gå forrest og sørge for opgave- og ansvarsfordeling. Måske har du erfaring med butiksarbejde fra andre sammenhænge, eller lyst til at lære, hvordan man driver en butik. Du har tid og overskud til at stå i spidsen for en gruppe af frivillige, som tager ansvar for, at butikken kommer godt fra start. 

Vi forventer, at du

  • har lyst til at bruge dine erfaringer på at skabe mest muligt handel i butikken
  • vil engagere dig 15-20 timer om måneden (i opstarten måske lidt mere)
  • sidder med i lokalforeningens bestyrelse og deltager i bestyrelsesmøder ca. 1 gang om måneden (i starten måske lidt oftere)
  • kan tage ansvar for at lede og samarbejde med butikkens frivillige og skabe et godt arbejdsmiljø, hvor det er sjovt at være frivillig
  • er loyal over for formål, værdier og målsætninger i Mødrehjælpens lokalforening Svendborg og Fonden Mødrehjælpen

Det får du bl.a. ud af at være frivillig i vores lokalforening

  • erfaring med at udvikle en butik fra bunden og mulighed for at se store resultater af dit arbejde
  • erfaring med ledelse og koordinering i en frivilligdrevet forening
  • tæt sparring med Mødrehjælpens frivilligkonsulenter – særligt på butiksområdet
  • mulighed for sparring og deltagelse i relevante kurser udbudt at Mødrehjælpen
  • et netværk af engagerede bestyrelseskolleger og medfrivillige, der brænder for at arbejde sammen om en god sag

Om os

Lokalforeningen i Svendborg vil være et lokalt holdepunkt for gravide og børnefamilier, der er i en svær situation. Vi vil arrangere aktiviteter, der skaber netværk og gode oplevelser for børn og forældre. Overskuddet fra vores kommende butik skal gå til de lokale familieaktiviteter og til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning. Vi er lige nu en bestyrelse på 5 personer med forskellige kompetencer, der supplerer hinanden godt, men vi mangler to seje butiksansvarlige, som vil tage ansvar for at starte og drive vores butik – selvfølgelig med stor støtte og opbakning fra resten af bestyrelsen. Du bliver en del af en bestyrelse med masser af engagement og gåpåmod. Vi arbejder seriøst, men har det også sjovt.

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Svendborg
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Bæredygtighed og genbrug, Børn og unge
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Mødrehjælpen

Info om organisationen:

Mødrehjælpen
  • Opdateret den: 03.05.21
  • Udløb: 30.06.21
Andre jobs fra organisationen: