FitforKids er inde i en kraftig ekspansion og planlægger at åbne hold i 25 nye kommuner i løbet af 2022.

Derfor søger vi Teamledere til vores nye hold!

 

Støttet af vores Sekretariat, Teamledermentor, dine +200 med-FitforKids-Instruktører og vores digitale læringsplatform er det målet, at du bliver en super dygtig Teamleder for dit lokale FitforKids-hold.

 

Som FitforKids-Teamleder får du:

Instruktøruddannelse

FitforKids Teamleder T-shirt og Hoodie

Mulighed for at deltage på rejser til EU på Erasmus+ projekter

Kærligheden fra børnene

Følelsen af og bevidstheden om at du gør en forskel

Den gode selvfortælling

Mulighed for at afprøve og forbedre dine træner- og lederegenskaber

Værdifuldt punkt til CV’et

Praktisk erfaring med børnetræning, motivering af børn og forældre og kostvejledning

 

Om dig:

Du holder af struktur og tydelige rammer, og er mødestabil

Du er god til at kommunikere om sundhed

Du er indstillet på at hjælpe børn, der har dårlige erfaringer med skole-eller foreningsidræt

Du er åben og villig til at lære og følge et træningsprogram, hvor der også er mulighed for, at du kan sætte dit eget præg

Du føler dig i god nok form til at demonstrere grundlæggende træningsøvelser for familierne

Du har mod på at udvikle dine lederevner og være med til at opbygge dit eget FitforKids-Team af lokale frivillige Instruktører

 

Som FitforKids-Teamleder står du for at:

Lede et lokalt Team af frivillige Instruktører

 

Det er vores erfaring, at du som Teamleder får et godt hold med et godt fællesskab ved at:

Ringe og byde nye familier velkommen på holdet, så børnene og familierne føler sig mødt og godt taget imod første gang de kommer til træning

Holde et Teammøde hver 2-3. måned; online på Zoom/Teams eller fysisk på en café (vi betaler), hvor I lærer hinanden bedre at kende og snakker om hvordan holdet fungerer

Koordinere hvem der tager hvilke træninger én måned frem, og selv byde ind på én ugentlig træning

Være i jævnlig kontakt med FitforKids HQ (sekretariatet), så du og Teamet altid er orienteret om hvad der sker i foreningen, samt får den støtte og sparring, I har behov for, for at I kan hjælpe børnefamilierne på holdet bedst muligt

 

Om FitforKids:

FitforKids er en nonprofitorganisation og frivillig forening, der tilbyder et forskningsbaseret og videnskabeligt dokumenteret vægttabsprogram til familier med børn mellem 7-15 år. Programmet er testet på Rigshospitalet og har en markant positiv effekt på de deltagende børns sundhed; de taber sig, får bedre kondition og trives bedre.

FitforKids er støttet af bl.a. Kronprinsparrets Fond, Novo Nordisk fonden, Rockwool Fonden, Velux Fonden, Lauritzen Fonden, Trygfonden, Sats-puljemidler under Sundhedsministeriet, Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Kulturministeriet, og en lang række kommuner.

På landsplan har vi i dag 35 hold i 25 kommuner, der drives af +200 Instruktører, og som hjælper årligt mere end 1000 familier. I løbet af 2022 regner vi med at åbne 25 nye hold.

 

Ansøgning:

Lyder dette som noget for dig? Så send os et kort skriv om dig selv sammen med dit CV. - Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Helsingør
  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: FitforKids

Info om organisationen:

FitforKids
  • Opdateret den: 15.06.22
  • Udløb: 31.07.22
Andre jobs fra organisationen: