Lejrleder til Kaløvig sommerlejr

På trods af COVID-19 afholdte Red Barnet i sommeren 2020 over 50 ferielejre til gavn for børn, unge og familier i udsatte positioner. Alle lejre havde et fokus på god hygiejne og indretning af vores aktiviteter under hensyn til COVID-19. Vi gentager succesen i 2021, og vi er i fuld gang med planlægningen af sommerens ferielejre. Derfor mangler vi nu en engageret frivillig lejrleder, som vil hjælpe os med at afholde en fantastisk sommerlejr for nogle af de børn, der har allermest brug for det.

Red Barnets sommerlejre er for børn og unge, som af økonomiske, sociale, kulturelle eller fysiske årsager ikke har de samme muligheder for sommerferie som deres jævnaldrende kammerater. Som lejrleder bidrager du til at arrangere en fællesskabende sommerlejr, hvor der arbejdes ud fra Red Barnets positive børnesyn og principperne: Sjovt, Trygt og Inkluderende.

Kaløvig sommerlejr er en børnelejr, som afholdes for ca. 20-25 børn i alderen fem til ti år. Lejren afholdes i uge 28 fra d. 11.-16. juli, og du får som lejrleder ansvar for en gruppe af 15 frivillige. Den første dag på lejren mødes du med de frivillige i Kaløvigcentret, hvor I får mulighed for at lære hinanden at kende og sammen blive klar til at tage imod børnene dagen efter.

At være lejrleder er en spændende, vigtig og til tider krævende opgave. Du bliver tilknyttet Red Barnets lokalforening i Aarhus, som støtter dig i planlægningen, og et team af frivillige, som deltager på lejren. Derudover kan du få hjælp og sparring fra Red Barnets sekretariat.  

Vi søger engagerede lejrledere:  

  • Med overblik, ro og en vis ledererfaring/projektledererfaring fra job eller andre aktiviteter
  • Med erfaring eller uddannelse inden for det pædagogiske område (dog ikke et krav)
  • Med engagement, rummelighed og ansvarlighed
  • Med gåpåmod og som er glad for friluftsliv
  • Med gode samarbejdsevner og øje for medinddragelse
  • Med kendskab til arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner
  • Med en anerkendende og nærværende tilgang til børn og unge

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Have det overordnede ansvar for planlægningen, afholdelse og evaluering af sommerens ferielejr i samarbejde med evt. frivilliggruppe, lokalforening og sekretariat
  • Bistå rekruttering af frivillige til ferielejren
  • Skabe en god ramme og fordeling af opgaver i frivilligteamet
  • Motivere frivilligteamet og afholde planlægningsmøder med frivilligteamet
  • Kontakt til lokalforeningens bestyrelse og kasserer


Som lejrleder bliver du en del af et inspirerende og meningsfyldt fællesskab, som gør en forskel for børn og familier lokalt. Du bliver en del af en spændende organisation med stor gennemslagskraft. Du får kvalificeret støtte og hjælp til opgaven, samtidig med at du får guldkorn til dit CV. Vi går ind for moderne og fleksibel frivillighed, som passer til et aktivt familie-, job- eller studieliv.

Som lejrleder får du et honorar, som kan oplyses ved henvendelse.

 

Interesseret?     

Lyder ovenstående som noget for dig, så send  gerne  en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”, så kontakter vi dig, så hurtigt som muligt. 


Vi ser frem til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 05.05.21
  • Udløb: 01.07.21
Andre jobs fra organisationen: