Ungdommens Røde Kors søger lige nu frivillige sparringspartnere til mentorprojektet STRØM, som foregår i København. Som sparringspartner er du med på sidelinjen i mentorforløbet, og du kommer med gode råd og idéer til at komme videre i forløbet, når der opstår udfordringer. En sparringspartner giver supervision og sparring til mentor og støtter mentorer i at hjælpe mentee med at opnå målene for forløbet. Du får også del i de gode oplevelser og successer som mentoren oplever i sit forløb.

Kontakten til mentorerne kan være både telefonisk og fysiske møder. Som sparringspartner vil du have en opsøgende rolle i forhold til at være den fast støtte for 3-5 mentorer. Arbejdstiden for stillingen vil være ca. 5 timer om måneden.

Hvad kan du forvente: 

  • At blive en del af Danmarks største humanitære ungdomsorganisation, hvor du har mulighed for at danne netværk samt deltage i relevante kurser og arrangementer. 
  • At få erfaring med at støtte og rådgive mentorforløb
  • Grundtræning i mentoring
  • Mulighed for at gøre en stor forskel for børn/unge og frivillige
  • Et godt fagligt og socialt udbytte

Som sparringspartner er du i tæt kontakt med den frivillige aktivitetsleder-gruppe, som koordinerer projektet og varetager kontakten til samarbejdspartnere (herunder skoler), Ungdommens Røde Kors' Lokalafdeling og Sekretariat i København, samt til de børn og unge, som vi laver mentorforløb for.

Vi leder efter dig, der:

  • Er fyldt 25 år
  • Har en solid livserfaring, en veludviklet evne til at reflektere og kan sætte dig i andres sted
  • Er opsøgende og kan lide/har overskud til at stå til rådighed for andre
  • Er støttende, positiv og opmuntrende i dit møde med andre mennesker
  • Har lyst til at være med i et år eller mere
  • Har lyst til at bruge dine erfaringer til udvikling af projektet
  • Evt. har tidligere erfaring med mentorrollen eller med supervision.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er e...
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.I Ungdommens Røde Kors er vi flere end 10.000 børn og unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest, og du kan også blive medlem ligesom mange andre frivillige for kun 150 kr. om året. Vi kontakter dig om børneattesten senere i foløbet. Du kan blive medlem via urk.dk/bliv-medlem
Læs mere

  • Opdateret den: 04.10.22
  • Udløb: 31.12.22
Andre jobs fra organisationen: