Hvad går opgaven ud på? 

Som HR Koordinator i Red Barnets butik på Amager, behøver du ikke have erfaring med butiksarbejde, det skal vi nok lære dig, vi har brug for en HR Koordinator som vil være tovholder på at rekrutterer nye frivillige til butikken. 

HR Koordinator opgaven er på Amager delt imellem dig og en eksisterende HR koordinator.

Dine vil dine opgaver bestå af at:

  • Koordinere rekrutteringsbehovet med dig og Red Barnets konsulent på området
  • Afholde samtaler med interesserede frivillige
  • Korrdinering og udarbejdelse vagtplaner
  • Indkalde til og afholde frivilligmøder + koordinator møder i butikken
  • Løbende håndtering af konflikter såfremt der opstår sådanne (Red Barnet konsulent er naturligvis behjælpelig om nødvendigt

Eksisterende HR koordinators opgaver består af:

  • Koordinere rekrutteringsbehovet med din HR koordinator kollega i butikkens og Red Barnets konsulent på området
  • Koordinere opstarten for den nye frivillige (sikre indhentning af børneattester, indmeldelse i Lokalforening, prøvevagt, mm.)
  • Løbende opdatering af butikkens frivilligliste
  • Korrdinering og udarbejdelse vagtplaner
  • Løbende håndtering af konflikter såfremt der opstår sådanne (Red Barnet konsulent er naturligvis behjælpelig om nødvendigt)

Der vil naturligvis ske oplæring i ovenstående.

Du skal gå positivt til opgaven, og kunne bidrage til, at butikken bliver ansvarligt drevet og at vores butik er et dejligt sted at komme for både frivillige og kunder.

Som HR Koordinator vil det være en stor fordel hvis du kunne have tid og lyst til at have en 4 timers ugentlig vagt i butikken. Derudover vil du ca. bruge 2 timer ugentligt på ovenstående opgaver.

Så hvis du har ca. 6 timer ugentligt, så tilbyder vi et herligt fællesskab og muligheden for at gøre en forskel for udsatte børn.

Lyder det som noget for dig? I de næste afsnit fortæller vi lidt mere om Red Barnet Genbrug, og derudover er du altid velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål.

 

Hvad er BARNETS BUTIK?  Hvad kan vi tilbyde dig? 

Red Barnets første butik åbnede i efteråret 2002, og i dag har vi 17 butikker fordelt over hele landet. Alle vores butikker sælger brugt kvalitetstøj, legetøj og udstyr til børn i alderen 0-12 år. 

Vores butik ligger Holmbladsgade 99, 2300 Kbh. S, og som frivillig HR-koordinator hos os, vil du indgå i et koordinerende team bestående af i alt 4-5 frivillige som koordinerer opgaverne omkring HR, markedsføring, salgsoptimering, online salg og regnskab. 

Sammen med hele gruppen af frivillige vil du bidrage til at vores butik bliver drevet på en bæredygtig, hyggelig og succesfuld måde. 

Opgaverne som frivillige i butikken varetager er sortering og klargøring af salgsartikler, kundebetjening og prissætning. Derudover har man som frivillig i Red Banet altid mulighed for at lære mere gennem Red Barnets kurser (dekoration af butik og vinduer, salgstræning, markedsføring eller økonomi). 

Børn vokser hurtigt, og der skal ofte skiftes ud i garderoben. Samtidig hører produktion af tøj og tekstiler til i toppen af klimabelastninger. Hos Red Barnet beskytter vi børn, og det indebærer også at passe godt på vores ressourcer og på klimaet. Derfor arbejder vi hele tiden på at vores butikker drives på en bæredygtig måde. 

Hvad og hvem går pengene til? 

Red Barnet er verdens største uafhængige organisation for børn, og vi er i alt 29 medlemsorganisationer over hele verden, som kæmper for at børns rettigheder bliver overholdt. 

Overskuddet fra vores butik går til at redde, beskytte og styrke de dårligst stillede børn lokalt, nationalt og internationalt 

I København og i hele Danmark arbejder vi også for at give børn et bedre liv. Vi forebygger mobning i danske skoler og institutioner, og vi bekæmper alle former for vold og seksuelle overgreb mod børn. Vi hjælper børn, der lever i fattigdom og vores frivillige arrangerer ferielejre og oplevelser for de dårligst stillede børn i Danmark. 

Internationalt hjælper Red Barnet børn før, under og efter, at katastrofer og konflikter ødelægger deres liv. Vi rykker ud med mad, vand og medicin og opretter børnevenlige områder i flygtningelejre. Vi lærer børn at forebygge og mindske en katastrofes omfang, og vi sikrer deres skolegang under og efter en katastrofe eller konflikt. 

Gennem vores frivillige indsats i genbrugsbutikken er vi med til at gøre det hele muligt, og vi brænder både for børnenes sag, og for at have det godt sammen. 

Har du lyst til at være med, eller høre mere, så kontakt os gennem ”kontakt organisation” længere oppe på siden. 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 13.05.21
  • Udløb: 08.08.21
Andre jobs fra organisationen: