Frivilligopslag

Kunne du tænke dig at gøre en forskel for rigtig mange børn og unge i Danmark? Brænder du for innovation, kreativitet og nytænkning? Så har Børneliv brug for dig.

Hvad er Børneliv

Børneliv er en sundhedsfaglig NGO, der har til formål at fremme børns viden om krop og sundhed, gennem nytænkende sundhedsformidling.

Organisationen består af en voksende gruppe af undervisere med sundhedsfaglig baggrund, fx læger og sygeplejersker, samt en voksende gruppe af frivillige med flere forskellige fagprofiler. Hver person i Børneliv bidrager med sin særskilte ekspertise, og sammen gør vi Børneliv til en af verdens bedste organisationer. 

Læs mere på vores hjemmeside: https://www.boerneliv.org/

Om frivilligjobbet

I øjeblikket har Børneliv brug for frivillige som har lyst til at hjælpe med filmoptagelse, klipning og redigering til Filmudvalget.

Som frivillig i Filmudvalget kommer du bl.a. til at være med til at udvikle vores YouTube-serie Børnelivs Brevkasse.

Dine opgaver: 

Jævnligt:

  • Optagelse og redigering af YouTube serien Børnelivs Brevkasse

Efter behov: 

  • Optagelse og redigering af reklamefilm
  • Optagelse og redigering af SoMe materiale 
  • Optagelse og redigering af film til internt brug ift. oplæring.

Vi ser gerne, at du har noget erfaring indenfor at filme og klippe - men det vigtigste er selvfølgelig, at du har en interesse for det, og synes at det er sjovt!

Tidsforbrug

Der er ingen faste timer, og det vil være efter aftale. 

Vi tilbyder

  • Et fællesskab, hvor man kan gøre en reel forskel for børn og unge
  • Mulighed for at få indflydelse på mange ting
  • Erfaring med projektorienteret arbejde
  • En masse sjove oplevelser
  • Adgang til sparring og relevant netværk på højt niveau
  • En masse viden og uvurderlig erfaring til dit CV
  • Og meget andet

Hvis det lyder som noget for dig, så send os gerne en halv side hvor du fortæller lidt om dig selv, hvilke erfaringer du har med film og redigering, samt hvorfor du synes at det lyder spændende. Du vil blive kontaktet for en uddybende snak om jobbet. 

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Kommunikation og IT, Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Børneliv

Info om organisationen:

Børneliv
  • Opdateret den: 29.06.22
  • Udløb: 24.12.22
Andre jobs fra organisationen: