Hvem er Red Barnet? 

Red Barnet er en nonprofitorganisation, som har til formål at redde, beskytte og styrke dårligt stillede børn i Danmark og i resten af verden. Desuden er Red Barnet Danmarks største børnerettighedsorganisation og organisationens arbejde tager udgangspunkt i FN’s børnekonvention om børns rettigheder. Du kan læse mere om Red Barnet på hjemmesiden her https://redbarnet.dk/.  

 

Red Barnet Vestegnens klubber

I Red Barnet Vestegnen søger vi lige nu dygtige og engagerede klubledere til vores familieoplevelsesklubber i Brøndby Strand og Brøndby Nord.

Familieoplevelsesklubben har til formål at hjælpe udsatte børn og sikre dem givende oplevelser sammen med deres forældre i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab. I klubben tilbyder vi familierne oplevelser, der eksempelvis kan være bålhygge, fælleslege, madlavning eller naturoplevelser i nærområdet. Vi mødes ca. 8-10 gange om året med familierne, typisk i 3-4 timer. I dag er der en Familieoplevelsesklub i Brøndby Strand og en i Hvidovre i et samarbejde med Poppelgården og efter sommerferien, starter en ny op i Brøndby Nord.

 

Klublederrollen

I hver klub er der flere klubledere og derfor har vi brug for forskellige profiler. Men rollen som klubleder indebærer typisk:

  • At være med til at udvikle, implementere og drive klubben inden for Red Barnets rammer
  • At planlægge og koordinere opgaver og aktiviteter
  • At samarbejde med familierne og børnene
  • At rekruttere, fastholde og lede frivillige 
  • At indgå i et team af klubledere
  • At samarbejde med forskellige eksterne samarbejdspartnere, frivilligteamet og resten af Red Barnet Vestegnen, herunder HR, Kommunikation og bestyrelsen

Kvalifikationer og kriterier for stillingen: 

  • Have en anerkendende og nærværende tilgang til børn og unge
  • Have erfaring med at arbejde med børn eller erfaring med ledelse af frivillige
  • Relevant uddannelse og/eller arbejdsbaggrund – gerne børnefaglig
  • Kendskab til arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner 
  • Gode samarbejdsevner

Det får du til gengæld: 

  • Et frivilligt arbejde, der giver mening
  • Ansvar og erfaring som leder
  • Samarbejde med ildsjæle, der holder af at drive frivilligindsatser til gavn for børn og unge

 

Lyder stillingen som noget for dig?: 

Så send os dit CV og en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv og din motivation for rollen som klubleder i Red Barnet Vestegnen. Du sender os en ansøgning ved at klikke på 'kontakt organisation' og udfylder formularen.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 07.06.22
  • Udløb: 07.10.22
Andre jobs fra organisationen: