Red Barnet har sammen med den boligsociale helhedsplan på Arendalsvej startet en Naturklub for børn i alderen 6-12år fra området. Klubben har fokus på at skabe gode og givende oplevelser i naturen omkring Arendalsvej. Der er i øjeblikket 10 børn tilknyttet klubben og vi mangler nu flere frivillige, så vi kan få endnu flere børn med ombord!

Frivilligteamet består pt. af 7 frivillige samt tre ledere. Børn og frivillige mødes hver anden onsdag, og som frivillig er du med til at planlægge og afholde aktiviteterne, samt sikre at alt sker i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab. Hver anden måned tager vi desuden på familieudflugt, hvor børnenes forældre og søskende også er inviteret med.

Vi ønsker at få sammensat et stærkt team af frivillige med forskellige baggrunde og kompetencer. Som frivillig kunne du fx have:

  • erfaring med at lave aktiviteter for børn i naturen fx fra spejder, friluftsuddannelse eller andet
  • en børnefaglig baggrund som fx pædagog eller lærer - eller være i gang med et børnefagligt studie
  • et godt omsorgs-gen og lysten til at være den der hygger, giver en krammer og trøster, hvis det bliver nødvendigt
  • et blik for alt det praktiske i forbindelse med planlægning af aktiviteterne
  • erfaring med forældrekontakt i sårbare familier
  • … men også helt andre kompetencer kan være relevante. Det vigtigste er lysten til at arbejde med børn og være ude i naturen.

Du bliver klædt på til opgaven og får støtte fra både klubledere, en lokal naturvejleder, Red Barnets sekretariat, den regionale frivilligkonsulent og Red Barnet Silkeborg. Du bliver en del af et stærkt frivilligteam og kommer til at gøre en forskel for børnenes hverdag. Og så bliver du en del af en spændende organisation med stor gennemslagskraft. Du får mulighed for at tage relevante kurser og få guldkorn til dit CV. Vi går ind for en moderne og fleksibel frivillighed, som matcher et aktivt familie- og jobliv. Der skal stå glæde på bundlinjen!

Det praktiske

Vi holder til på Arendalsvej i Silkeborg og mødes 2 timer hver anden onsdag. Derudover er der familieudflugt en søndag hver anden måned – typisk 3-4 timer en søndag eftermiddag. Vi forventer, at du kan deltage i aktiviteter min. 2 gange om måneden. For at være frivillig, skal du kunne fremvise en ren børneattest.

Er du nysgerrig og vil gerne høre mere til projektet og Red Barnet Silkeborg. Så send os endelig en kort ansøgning og vi vender tilbage til dig snarest muligt.

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Silkeborg
  • Opgavetype: Børn og unge, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Natur og miljø, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 11.10.21
  • Udløb: 27.10.21
Andre jobs fra organisationen: