Socialt udsatte dør i gennemsnit 19 år tidligere end den øvrige befolkning - og ofte af lidelser, der ellers
godt kan behandles. Det vil vi i Caritas Klinikken forsøge at gøre op med - og vi håber, at du vil være med!
Som frivillig i Caritas Klinikken vil du være med med til at skabe et sundhedstilbud for nogle af samfundets
svageste. Du vil igennem konsultationer og vejledning skabe en indgang til sundhedssystemet, understøtte
patienternes helbredssituation og sikre dem basal sundhedshjælp. Du kommer til at gøre en stor og
praktisk forskel, og vil indgå i et engageret frivilligteam, der vægter medmenneskelighed højt og som
ønsker at bidrage til større lighed i sundhed for socialt udsatte.
Caritas Klinikken åbnede i sep. 2021 er en frivilli drevet sundhedsklinik med
lokaler i en almen praksis på Vesterbro i København.


Klinikken er et socialt projekt under Caritas Danmark og målgruppen er socialt udsatte, der af forskellige
årsager har begrænset adgang til det etablerede sundhedssystem. Klinikken tilbyder konsultationer i almen
praksis og har åbent tirsdage fra 17-20 for konsultation uden forud indgåede aftaler.
udover den fysiske klinik, er tilbudet supleret med Caritas Mobilklinik, der besøger forskellige herberger og væresteder for socialt udsatte og sårbare migranter. Vi mangler en kollega til at tage med os i mobilklinikken!

Vi søger derfor frivillige:
Læger med dansk autorisation

Vi forventer at du kan:
• Tage min. én vagt om måneden à 2 timer
• Deltage i et frivilligmøde hver tredje måned
• Stå inde for Caritas Danmarks værdier og indsatsen på det nationale område

Vi håber at frivillige vil prioritere at deltage i opkvalificering og frivilligmøder og aktiviteter, og på den
måde bidrage til at kvalitetssikre Caritas klinikken og gøre den bæredygtig. 

Hvad får du ud af at være frivillig i Caritas Klinikken?
• Praksisindsigt i arbejdet med socialt udsatte og de sundhedsproblematikker der er særegne for
målgruppen.

• Mulighed for opkvalificerende kurser og aktiviteter, der vil opbygge din faglighed omkring socialt
udsatte.

• Et stærkt fagligt og fællesskab, hvor vi vægter gode og rare vagter sammen.

Er du interesseret, så skriv en ansøgning. Din ansøgning skal indeholde:
• Dine kontaktoplysninger
• Motivation og interesse for at arbejdet med socialt udsatte
• Din uddannelse og erfaring – herunder dit CV
• Mulighed for at tage vagter

Vi modtager og behandler ansøgninger løbende, så kontakt os endelig, hvis du overvejer at blive frivillig i
Caritas Klinikken!

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Caritas Danmark
  • Opdateret den: 09.06.22
  • Udløb: 30.06.22