Vi søger ikke en bestemt slags frivillige. Du kan være alt fra studerende til pensionist. Faktisk ser vi det som en fordel, at vores frivillige er forskellige – ligesom vores borgere. Det vigtigste er, at du har lyst til at være frivillig og er engageret i det.

Vi søger frivillige m/k, som vil være med til at komme med idéer, planlægge og føre aktiviteter/arrangementer ud i livet i Demensfællesskabet sammen med vores andre frivillige og de ansatte.

Hvis du ønsker at være frivillig, inviterer vi dig til en samtale, hvor vi fortæller dig om sygdommen demens og om aktiviteter og tilbud i Demensfællesskabet Lillebælt. Sammen taler vi om, hvad du har lyst til at lave som frivillig og hvor meget tid du kan afse. Demensteamet tilbyder løbende undervisning, og demenskonsulenterne tilbyder sparring i konkrete situationer. Viden omkring demens får du desuden i dit samspil med mennesker med demens og deres pårørende.

Som frivillig hos os kan du fx: 

  • Være medvært i vores dame- eller herregrupper for borgere med demens.
  • Være cykelchauffør på vores nye Duo-elcykler.
  • Spille klaver ved fællessangs-arrangementer.
  • Støtte borgere og pårørende til at deltage i aktiviteter.
  • Hjælpe med praktiske ting til større arrangementer.
  • Hjælpe til på udflugter.
  • Dele minder og fotos med andre, sammen tale om en god ferie/rejse.

Det får du:

  • Kendskab til og erfaring i at arbejde med mennesker med demens.
  • Lov til at skabe glæde og gode oplevelser for mennesker med demens og deres pårørende.
  • Netværk og socialt fællesskab med andre frivillige, med ansatte, borgere og pårørende i Demensfællesskabet.
  • Mulighed for at styrke dit CV via frivilligt arbejde.

Kontakt os endelig, hvis du er interesseret i at høre mere eller blive frivillig i Demensfællesskabet Lillebælt.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Fredericia
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Fredericia
  • Opdateret den: 31.08.22
  • Udløb: 28.02.23
Andre jobs fra organisationen: