SIND Ungdom København leder efter 1-2 økonomifrivillige i alderen 21-35 år, som har lyst til at gøre en positiv forskel for unge psykisk sårbare (16-35 år) i København.

SIND Ungdom København er en lokal ungdomsforening, der afholder klubaftenerne og aktiviteter for unge psykisk sårbare. Klubben er åben 16.00-21.00 på en fast hverdagsaften - her inviteres der til fællesspisning, brætspil, gåture, masser af gode snakke og andre aktiviteter.

Fællesskabet mangler lige nu 1-2 frivillige med flair for tal og økonomi. Som økonomifrivillig skal du være med til at holde styr på fællesskabets økonomi og være kontaktperson til SIND Ungdoms sekretariat.
Helt konkret vil dine opgaver bl.a. handle om at: 

  • Have overblik over klubbens brug af penge i henhold til budget
  • Formidle klubbens økonomi til resten af frivilliggruppen 
  • Opdatere de frivillige på procedurer og updates fra sekretariatet 
  • Medansvarlig for fundraising 

Du vil få god oplæring og løbende sparring af både eksisterende frivillige og sekretariatet.

Vi rekrutterer frivillige, der kan binde sig for mindst 6 måneder - på den måde sikrer vi, at du får en masse ud af din tid som frivillig, og at du sammen med resten af frivilliggruppen når at følge et par projekter til dørs.  

Hvad kræver det? 

  • du er mellem 21 og 35 år gammel, da vi arbejder ud fra en ung til ung-metode
  • du deltager i frivilligmøder ca en gang hveranden måned
  • du tager ansvar for din rolle og dit engagement i frivilliggruppen 
  • du har tålmodighed, er ansvarsfuld og er ikke bange for et exel-ark

Som økonomifrivillig er det ikke et krav, at du også deltager i klubaftenerne, men du er meget velkommen til at gøre det. For at kunne tage vagter og være sammen med de unge som kommer, kræver det at:

  • du tager én til to vagter i klubben hver måned fra 16.00-21.00
  • du er empatisk og har lyst til at skabe et rart rum for unge sårbare

Hvad får du til gengæld?

Som Økonomifrivillig får du erfaring med økonomistyring, budgettering og projektledelse. Du får stor indflydelse på udviklingen af SIND Ungdom Købnehavn, du får mulighed for at deltage på uddannelsesweekender, hvor du bliver klogere på, hvordan man opbygger inkluderende fællesskaber og du bliver en del af et fantastisk fællesskab med plads til alle.

Udover kompetencer til CV’et, får du mulighed for at udvikle dig enormt meget i samværet med de unge og resten af frivilliggruppen. 

Som en del af frivilliggruppen og skaber af klubaftenerne, skal du være klar på at bryde tavshed og tabu om psykisk sårbarhed. Du skal turde sætte ord på de svære ting i livet, og du skal have overskud til at lytte og være til stede i det fællesskab, I skaber sammen i klubben. Det vil styrke din måde at møde mennesker på, din åbenhed og din evne til at være nærværende. 

Om SIND Ungdom

Du bliver en del af et stærkt og engageret fællesskab af frivillige og unge på tværs af hele landet. SIND Ungdom er en landsdækkende ungdomsorganisation i stor udvikling. Vi arbejder for at unge psykisk sårbare får større håb, mening og engagement i hverdagen, og at de styrkes og udvider deres kompetencer og sociale netværk ved at komme i SIND Ungdoms klubber. 

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Corona: Hjælp og støtte, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: SIND Ungdom

Info om organisationen:

SIND Ungdom
  • Opdateret den: 09.06.21
  • Udløb: 08.08.21
Andre jobs fra organisationen: