På trods af COVID-19 afholdte Red Barnet i sommeren 2020 over 50 ferielejre, til gavn for børn, unge og familier i udsatte positioner. Alle lejre havde et fokus på høj hygiejne og indretning af vores aktiviteter under hensyn til Corona. Vi gentager succesen i 2021, og vi har netop igangsat planlægningen af sommerens ferielejre. Derfor mangler vi nu engagerede frivillige, som vil hjælpe os med at afholde nogle fantastiske sommerlejre for de børn, der har allermest brug for dem.

”Den her lejr har været det bedste, jeg har oplevet i mit liv.  Jeg har fået gode kammerater og hygget mig med mine venner.”  Citat fra barn på ferielejr 2020 

Få et glimt af en Red Barnet lejr her: https://www.youtube.com/watch?v=tUEH8pNCfLU&feature=youtu.be

Ferielejren afholdes i uge 28 blot en halv time kørsel fra Aarhus i Rønde - tæt på naturskønne omgivelser ved Kalø Vig.  Denne ferielejr er en børnelejr, for børn i udsatte positioner fra Aarhus. Vores lejrkoncepter er mangfoldige og finder sted i naturen, som vil blive brugt som omdrejningspunkt.

Formålet med lejren er at:  

  • Sikre børnenes mulighed for, på lige fod med deres jævnaldrende, at få en skøn sommerferieoplevelse i et rummeligt fællesskab
  • Skabe gode og positive oplevelser i trygge, sjove og inkluderende fællesskaber som giver børnene dejlige ferieminder, nye venskaber og fremtidigt netværk

Du skal regne med et par indledende møder omkring lejren, et planlægningsmøde sammen med de andre frivillige og et evalueringsmøde efter lejren. 

Der er mulighed for at vælge sig ind på forskellige ansvarsområder:

  • Madansvarlig
  • Aktivitetsansvarlig
  • Transportansvarlig
  • Sikkerhedsansvarlig
  • Hygiejneansvarlig

Hvad forventes af dig som frivillig?

  • Rolig og tager dig tid til det enkelte barn
  • Anerkendende og nærværende i din kontakt med børnene
  • Møder børnene i øjenhøjde
  • Respektfuld rollemodel, som understøtter et trygt, sjovt og inkluderende fællesskab

Vi tilbyder:  

  • Vejledning og sparring i hele forløbet
  • Glæden ved at gøre en uforglemmelig forskel for en skøn gruppe børn, unge og familier
  • Kompetenceudvikling til understøtte dig som frivillig: kursus i Red Barnets børnesyn, førstehjælpskursus
  • Guldkorn til dit CV  

Interesseret?    

Lyder ovenstående som noget for dig, så send gerne en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”, så kontakter vi dig, så hurtigt som muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 09.06.21
  • Udløb: 06.09.21
Andre jobs fra organisationen: