SheZone søger dig, som vil være en del af vores sociale idrætsfællesskab. Du skal have lyst til at være en del af et fællesskab, være med til at give alle piger og kvinder muligheden for at dyrke idræt og bidrage til at skabe et frirum, hvor fællesskab, bevægelse og leg er i centrum. 

Hvem er vi: SheZone er en social idrætsforeninger kun for piger og kvinder. Vi har fokus på bevægelse, fællesskab og udvikling, og lægger særligt vægt på, at vores medlemmer føler sig velkomne, udvikler sig og har det sjovt, når de er til træning. At føle sig som en del af fællesskabet, er helt centralt hos os, og du vil derfor ikke bare være frivillig, men en del af et idrætsfællesskab. 

SheZone tilbyder træningshold inden for svømning og FunFitness (dans, yoga og fitness). Men træning er ikke alt hos os. Som frivillig i SheZone kan du bidrage til fællesskabet på mange måder. Om du brænder for at undervise, planlægge events, skabe fængende og interessant indhold på vores sociale medier eller sikre tryghed på vores hold, så har vi frivillig-teamet til dig!

Hos os, kan du blive en del af vores følgende frivilligteams: 

  • SoMe-frivillige
  • Event-frivillige 
  • FunFitness instruktører (yoga, dans eller fitness)  
  • Svømmeinstruktører
  • Livredder
  • Modtagelsesguider 
  • Ambassadør

Vi forventer: 

  • At du vil engagere dig i SheZone og være med til at styrke fællesskabet
  • At du har lyst til at bruge tid på at styrke foreningen‘
  • At du kan lever op til det ansvar du påtager dig
  • At du vil være med til at få flere piger og kvinder til at dyrke idræt og være en del af SheZone 

Vi kan tilbyde dig: 

  • Muligheden for at gøre en forskel for piger og kvinder - særligt foreningsuvante 
  • Muligheden for at prøve dig selv og dine ideer af i et stærkt frivillignetværk
  • Medindflydelse og ansvar
  • At du blive en del af et frivilligteam, der brænder for at gøre en forskel og give bevægelsesglæde videre til vores medlemmer
  • At du får et godt og socialt netværk med engagerede og dygtige mennesker
  • Gode oplevelser, smil, anerkendelse og kram for din indsats 
  • Et boost på dit CV
  • Omkostningsgodtgørelse 

Kontakt os endelig for mere information.
- Vi glæder os til at høre fra dig og tage godt imod dig




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Kommunikation og IT, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: SheZone

Info om organisationen:

SheZone
  • Opdateret den: 05.08.22
  • Udløb: 30.09.22
Andre jobs fra organisationen: