De første 1.000 dage af et barns liv har afgørende betydning for barnets forudsætninger for et godt liv som barn og voksen. Derfor tilbyder Røde Kors en-til-en støtte til førstegangsforældre i sårbare livssituationer i Aarhus kommune.

At blive forældre for første gang er en stor og livsomvæltende begivenhed. Det kan være en overvældende tid, både følelsesmæssigt og praktisk. I ”God start på livet” støtter vi familien med at skabe en rolig, tryg og stimulerende hverdag for det lille barn og forældrene med at finde ro i forældrerollen.

Som frivillig i ”God start på livet” er du med til at gøre en forskel for gravide og førstegangsforældre i en sårbar situation. Røde Kors arbejder ud fra et ressourceorienteret forældresyn, og derfor er støtte og hjælp altid sammen med familien. Dine opgaver er bl.a.:

  • Give 1:1 støtte i familiens hjem, 2 timer pr. uge i 6. mdr. forløb
  • Tage udgangspunkt i familiens behov og løbende forventningsafstemme
  • Være støtte og samtalepartner, fx give ro, anerkendelse, tryghed og hjælpe med at skabe struktur i familiens hverdag
  • Yde praktisk hjælp sammen med forældrene – redebygning, indkøb, økonomi og madlavning 
  • Give viden og inspiration til samspil med barnet, udvikling, læring
  • Bygge bro til andre aktiviteter/fællesskaber i lokalområdet

Hvad tilbyder vi dig som Frivillig forældrestøtte?
Du bliver en del af Røde Kors frivilligkorps, hvor du møder andre engagerede og dygtige frivillige, samtidig med at du udvikler dine kompetencer inden for familiestøtte. Du bliver tilknyttet Røde Kors Aarhus’ lokalafdeling.

  • Kurser i Røde Kors psykosociale metoder og værktøjer til at kunne støtte familier i sårbare positioner med andre frivillige
  • Netværk af andre Frivillige forældrestøtter
  • Løbende supervision, erfaringsudveksling og sparring i forhold til din frivillige indsats
  • Adgang til andre af Røde Kors’ opkvalificerende kurser
  • Del af et frivilligteam i Aarhus i indsatser, som gør en forskel for børn og familier.

 Hvem er du?

  • Du har lyst til at gøre en forskel for førstegangsforældre og deres barn
  • Mindst 30 år med professionel eller personlig erfaring med børn og forældreskab
  • Stabil og fleksibel
  • God til at lytte og tale med mennesker
  • Du kan afsætte ca. 3 timer om ugen inkl. transport samt til månedlige møder/erfaringsudveksling i teamet
  • Deltager i Intro-kursus, erfaringsudveksling og supervision

God start på livet

Familierne er førstegangsforældre, der har behov for støtte til forældrerollen. Sundhedsplejen kalder dem Behovsfamilier. Læs mere om God start på livet her: God start på livet | Røde Kors (rodekors.dk)

Vil du være med?
Så send et par ord, hvor lærer dig lidt at kende og hvad der motiverer dig. Du vil hurtigst muligt blive kontaktet derefter for en uddybende samtale.

Du kan læse mere om Røde Kors familieaktiviteter her: https://www.rodekors.dk/bliv-frivillig/familieaktiviteter




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 12.07.21
  • Udløb: 03.10.21
Andre jobs fra organisationen: