Bliv offerrådgiver i Syd- og Sønderjylland

Offerrådgivningen i Danmark er et tilbud til ofre, vidner og pårørende for kriminalitet eller ulykke. Tryghed og tillid til omverdenen kan forsvinde på meget kort tid, og det tager tid at genopbygge forholdet til omverdenen. Som en ud af 12 lokalafdelinger i hele landet arbejder vi – i Offerrådgivningen i Syd- og Sønderjylland – for at hjælpe ofre, vidner og pårørende bedst muligt.

Hvad vil det sige at være offerrådgiver?

Sammen med et korps af frivillige offerrådgivere vil du være den første hjælp, som mange ofre, vidner eller pårørende opsøger. Den første og hyppigste kontakt foregår via telefon.

Som offerrådgiver er det din opgave at hjælpe ofre, vidner og pårørende med at få struktur på en voldsom hændelse for derigennem at hjælpe dem med at bearbejde oplevelsen. Du vil også vejlede om retsprocessen og eventuelt henvise til anden hjælp. Offerrådgivningen er en medmenneskelig samtale og vi yder hverken terapi eller behandling.

Alt dette vil du blive uddannet til, før du får lov at tage telefonen.

For at være offerrådgiver kræver det, at du er:

  • Er god til at lytte og strukturere information
  • Er oprigtigt interesseret i andre menneskers oplevelser og tanker
  • Er rummelig og robust nok til at lytte til meget voldsomme beretninger
  • Føler et ansvar for at tage hånd om andre mennesker i nød
  • Er motiveret for at indgå i et fællesskab med andre offerrådgivere

 

Hvornår kan jeg starte?

Før du får lov at agere offerrådgiver, skal du gennemgå vores grunduddannelse. På uddannelsen lærer du om organisationen, samarbejdet med politiet, henvisningsmuligheder og – måske vigtigst af alt – hvordan du samtaler med og hjælper mennesker i krise.

Grunduddannelsen foregår d. foregår d. 18. og 19. marts samt d. 29. og 30. april.

Når du har gennemgået uddannelsen, må du yde rådgivning via telefonen. Antallet af dine vagter vil afhænge af vores øvrige bemanding, som vi hele tiden holder øje med. Dine vagter skal selvfølgelig passe ind i forhold til øvrige aktiviteter i dit liv som fx arbejde.

Du bliver tilknyttet en erfaren offerrådgiver indtil du føler dig tryg ved selvstændigt at varetage telefonrådgivningen. Vi yder derudover supervision for offerrådgivere.

Vi sørger for, at du får egen telefon til rådgivningen.

Ansøgere vurderes løbende.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Offerrådgivningen

Info om organisationen:

Offerrådgivningen
  • Opdateret den: 30.11.22
  • Udløb: 31.01.23
Andre jobs fra organisationen: