Har du styr på din kommunikationsfaglige værktøjskasse og vil du prøve dine evner af, skabe resultater og udbygge dit CV? Så skal du ansøge om at komme med  på holdet i SIND Ungdoms nye frivillige Kommunikationsteam. 

Som frivillig på Kommunikationsteamet kommer du til at udvikle og udføre strategien for vores sociale medier i perioden August - Oktober 2021.

SIND Ungdom lancerer til efteråret en større kampagne, som skal sætte psykisk sårbarhed blandt unge på dagsordenen, bidrage til åbenhed og aftabuisering og skabe opbakning til vores organisation. Omkring denne kampagne skal der udtænkes og udføres en effektiv kommunikationsindsats for vores egne kanaler - primært facebook og instagram - så budskabet når længst muligt ud, bliver delt, og ultimativt resulterer i flere medlemmer.    

Det er en unik mulighed for at prøve dine idéer af i en organisation, hvor du vil få stor indflydelse og udvikle dine evner til at skabe resultater med kommunikation.  

Hvad kræver det at være med? 

  • du har interesse for sociale medier, kampagner og branding
  • du har erfaring med/viden om strategisk brug af sociale medier
  • du kan skrive fængende opslag og du må gerne have øje for grafisk design
  • du kan arbejde målrettet, struktureret og selvstændigt sammen med dit hold
  • du kan engagere dig ca. 5 timer om ugen fra og med august til oktober 2021  
  • du er mellem 18 og 35 år gammel

Du vil blive en del af et nystartet Kommunikationsteam med en flok andre unge, dedikerede mennesker, som brænder for at bruge deres evner og gøre en forskel. I vil holde til i gode rammer på SIND Ungdoms kontor i Nordvest og arbejde tæt sammen med en projektleder fra SIND Ungdoms sekretariat.    

Hos SIND Ungdom går vi op at, at det er sjovt og meningsfuldt at være frivillig. Du vil få et stort ansvar, løbende sparring og komme helt tæt på udviklingen af vores organisation. 







På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Tidsbegrænset 01.08.21 - 31.10.21
  • Organisation: SIND Ungdom

Info om organisationen:

SIND Ungdom
  • Opdateret den: 16.07.21
  • Udløb: 06.10.21
Andre jobs fra organisationen: