Weekendcaféen er et socialt mødested, som er opstået på baggrund af manglende weekendtilbud til socialt sårbare i Aarhus. Siden caféen åbnede, har den udviklet sig og i dag er den en velbesøgt aktivitet, som danner ramme for at folk med forskellige baggrunde kan mødes på tværs. Det er et sted, hvor der er forståelse for hinandens forskelligheder, og hvor vi motiverer hinanden til udvikling og trivsel. Caféen har et stærkt fokus på livskvalitet, derfor er det vigtigt at rammerne indbyder til udvikling af nye venskaber, interessante samtaler og bare at være sammen med andre. Drivkraften for caféen er medmenneskelighed, mangfoldighed og socialt samvær. Derfor skal det være et sted hvor der både er plads til ensomme, unge, gamle, frivillige, udsatte og mange andre.  

Caféen har til huse på Nørre Allé 32 i Aarhus centrum, hvor den lørdage i ulige uger slår dørene op for gæster i tidsrummet 13-17. Caféen tilbyder kaffe og kage, og der er spil og andre ting man kan benytte sig af. Derudover er det også mulighed for at arrangere forskellige events og underholdning. Der har f.eks. været porcelænsmaling, grill og spil i botanisk have og gæsterne har også lavet juledekorationer.

Hvad vi forventer af en frivillig

Vi har en stærk forventning om, at du:

  • Har interesse for socialt arbejde, og gøre en forskel for caféens brugere
  • Er engageret, glad og smilende
  • Sammen med de andre frivillige sørger for en god stemning, samtidig med at du tager del i de praktiske opgaver i caféen
  • Har mulighed for at bruge en lørdag eftermiddag minimum én gang i måneden

Hvad vi kan tilbyde

  • Et godt og stærkt frivillig-fællesskab
  • Mulighed for at opbygge erfaring med gruppen af udsatte borgere
  • Et meningsfyldt arbejde, hvor din indsats gør en forskel for andre
  • Gode oplevelser sammen med brugerne af caféen og de andre frivillige
  • Forskellige former for foredrag der er relevant for kompetenceudvikling

Det er intet krav, at du har erfaring med at arbejde med mennesker. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af fællesskabet i caféen.

Hvis du er interesseret eller ønsker at høre mere om at være frivillig i Weekendcaféen, så tøv ikke med at tage kontakt.

So frivillig i Weekendcaféen bliver du en del af Røde Kors, som er verdens største humanitære organisation.

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 04.10.21
  • Udløb: 30.11.21
Andre jobs fra organisationen: