Til september starter Red Barnet Vestegnen en naturklub op for børn i alderen 6-11 år fra Gadehavegård i tæt samarbejde med den boligsociale helhedsplan ”Det spirer i Gadehavegård”. Klubben får et særligt fokus på gode og givende oplevelser i naturen - specielt i den bynære natur i lokalområdet. Du kommer til at indgå i ét ud af i alt tre teams, indenfor temaerne dyreliv, udendørs madlavning eller friluftsliv, og der vil i alt være cirka 15 frivillige og tre teamledere. Der vil være 15-20 børn tilknyttet naturklubben.

Børn og frivillige mødes til klubaktiviteter i naturen en gang om ugen, i cirka to timer, en hverdagseftermiddag samt en lørdag eller søndag om måneden, hvor også børnenes familier deltager. Vi forventer, at du som frivillig kan deltage i klubbens aktiviteter min. to gange om måneden og eventuelt den månedlige familiedag.

Du får til opgave at sprede hygge og fællesskab, f.eks:

  • Gennem højtlæsning af bøger
  • Ved at lave små kreative sysler alt efter interesse
  • Gennem den gode snak med det enkelte barn i klubben
  • Ved at sætte børn i gang med forskellige spil
  • Ved at fremme det gode fællesskab, hvor børnene trives og føler sig trygge

Du bliver klædt på til opgaven, og du får støtte fra både den frivillige klubleder og de frivillige teamledere, Red Barnets naturvejleder, Red Barnets sekretariat, den regionale frivilligkonsulent og de øvrige frivillige i lokalforeningen Red Barnet Vestegnen.

Som frivillig bliver du en del af en inspirerende og meningsfyldt frivillig aktivitet, som gør en forskel for børn lokalt. Du bliver en del af en spændende organisation med stor gennemslagskraft og får mulighed for at deltage i relevante kurser. Vi går ind for en moderne og fleksibel frivillighed, som matcher et aktivt familie- og jobliv.

Har du lyst til at være med? Så glæder vi os meget til at høre fra dig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Natur og miljø, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 30.07.21
  • Udløb: 24.10.21
Andre jobs fra organisationen: