Mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, og som bor på botilbud, møder sjældent engagerede frivillige i deres dagligdag. Det kan du være med til som frivillig aktivitetsven på botilbuddene på Røde Mellemvej og Sundbygårdsvej på Amager.

Du kan være vores nye frivillige aktivitetsven, hvis du kan nikke genkendende til, at:

  • Du sammen med andre frivillige kan igangsætte aktiviteter såsom havespil, brætspil, let madlavning og kreative aktiviteter og være social vært.
  • Du sammen med andre kan skabe et trygt rum, hvor mennesker med psykisk sårbarhed kan deltage på egne præmisser og i en gruppe
  • Du kan rumme mennesker, der har svære psykiske og sociale problemstillinger, og som kan have kognitive vanskeligheder

Hvis du kan svare ja, er du måske vores nye frivillige aktivitetsven. 

Frivillig i Frivilligcenter Amager

Du bliver del af frivilliggruppen hos Frivilligcenter Amager, der skaber fællesskaber og aktiviteter for mennesker med psykisk sårbarhed, som bor på botilbuddene på Røde Mellemvej og Sundbygårdsvej.

Frivilligcenter Amager har et samarbejde med botilbuddene, og vi understøtter frivilligheden og aktiviteterne på botilbuddene og står for kontakten med og oplæringen af de frivillige.

Du skaber et rum for, at mennesker kan opleve glæden ved historier

Sammen med projektkoordinatoren i Frivilligcenter Amager skaber du og de andre frivillige skaber et rum for, at en gruppe på op til 10 mennesker kan opleve et fællesskab omkring fælles aktiviteter. Vi tager imod idéer fra beboerne, og vi aftaler aktiviteterne i fællesskab i frivilliggruppen. Vi planlægger aktiviteterne en måned frem.

Aktiviteterne forløber fra august til december 2021, og vi prioriterer at være udendørs i sommerhalvåret. 

Vi tilbyder dig:

  • Introforløb, hvor du bliver klædt på til at være frivillig på botilbuddene
  • Sparring, når du har brug for det i det daglige
  • Socialt samvær med den øvrige frivilliggruppe
  • Mulighed for at udvikle frivilligdrevne aktiviteter

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at:

  • Du kan deltage i introforløb og løbende sparring med projektkoordinatoren og de øvrige frivillige.
  • Du kan deltage hver eller hver anden mandag klokken 13-15 og være der en halv time før og en halv time efter for at gøre klar og runde af sammen med de andre frivillige aktivitetsvenner og projektkoordinatoren.

Du kan læse mere på www.kompassetsvenner.dk 

Vi glæder os meget til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Tidsbegrænset 11.08.21 - 15.12.21
  • Organisation: Frivilligcenter Amager

Info om organisationen:

Frivilligcenter Amager
  • Opdateret den: 02.09.21
  • Udløb: 31.10.21