Stefanshjemmets beboere er hovedsageligt mennesker med senhjerneskader. Det må du endelig ikke lade dig afskrække af. Det er mennesker som du og jeg, blot med den forskel at de er blevet ramt ekstra hårdt af sygdom eller ulykker.

Vi er heldige at have en masse dejlige frivillige besøgsvenner, besøgshunde mm, som er med til at gøre livet en hel del dejligere for beboerne på Stefanshjemmet.

Selv om vi har en del besøgsvenner, så er der ind imellem en ny beboer der også søger besøgsven, så der tager vi også hjertens gerne imod dig hvis det har din interesse.

Der hvor vi mangler mest er frivillige som har lyst til at hjælpe til når vi holder fællesarrangementer. Det kan f.eks. være at hjælpe med at stille borde og stole op og dække borde. Hælde vin, øl eller vand op under arrangementerne, evt. passe en grill under et sommerarrangement, være med til at passe bålet under Sankt Hans festen. Alt sammen noget der er med til at give beboerne en endnu bedre oplevelse. Uanset om det er en eller flere gange om året du kan hjælpe vil det gøre en stor forskel.

Vi håber du har lyst til at blive en del af dette team. Du binder dig ikke for noget. Hver gang der er et arrangement, så sætter vi det op på facebook eller emails med mulighed for at tilmelde dig som hjælp til arrangementerne.

Vi glæder os til at høre fra dig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Stefanshjemmet
  • Opdateret den: 28.11.22
  • Udløb: 27.02.23