Genbrug chauffør

Røde Kors butik Tilst er en moderne og lys genbrugsbutik med ca. 50 frivillige. Butikken sælger alt fra bøger til børnetøj og er den ene af vores tre butikker i Aarhus, der sælger møbler. Butikken i Tilst er den største af vores otte butikker i Aarhus arealmæssigt.

Butikken er en vigtig forudsætning for Aarhus-afdelingens sociale arbejde, der hjælper sårbare og udsatte borgere i Aarhus Kommune. Tilst butikken bidrager bl.a. til aktiviteter, der hjælper voldsramte kvinder, ensomme borgere og syge hjemløse. Bliv frivillig og hjælp os med at hjælpe andre.

Som frivillig i chaufførteamet vil du tilbringe tid både i butikken og på landevejen. Arbejdet består både i afhentning af møbler og i lette reparationer af de indkomne ting. Det er derfor kun et plus, hvis du har hænderne skruet rigtigt på.

Som chauffør vil du:

  • afhente møbler i hele Aarhus-området
  • Tømme tøjcontainere i Tilst-området
  • Lave småreparationer af møbler
  • Prissætte varer inden de kommer ind i butikken

Vil du være med til at drive og udvikle en genbrugsbutik, som gør en verden til forskel for sårbare mennesker? Vil du være med i et fantastisk fællesskab, som består af mere end 700 frivillige i Aarhus?

Det forstår vi godt, det er nemlig et meget givende frivilligjob, og du får mulighed for at møde en masse dejlige mennesker, som arbejder for at gøre en forskel for socialt udsatte borgere i lokalsamfundet.

Tøv ikke med at tage kontakt. Vi vil gerne tage en uforpligtende snak med dig om at være chauffør i en genbrugsbutik.

Som frivillig i butikken bliver du en del af Røde Kors, som er verdens største humanitære organisation.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Agerøvej 23A, 8381 Tilst
  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 06.08.21
  • Udløb: 04.11.21
Andre jobs fra organisationen: